DM Sport 2021 - Billetsalg

8. - 11. juli 2021

Billetsalg er lukket

Dansk Islandshesteforening indbyder Danmarksmesterskaber i Sport på Tvisturs baneanlæg i Aalborg.

2021 har på mange måder været et lidt specielt år. Herunder bliver der ikke noget VM og derfor heller ikke noget landshold, der skal udtages til DM. Vi håber rigtig meget, at I alligevel vil være med til at løfte stemningen til dette års DM helt op under skyerne.

Desuden har mange runder af udmeldinger af planer for Covid-19 retningslinjer, som vil være gældende under DM også givet nogle udfordringer i forhold til at forudsige, hvilket format arrangementet kunne få.

Med regeringens udmeldinger per 11. juni. er formen nu endeligt på plads. Deltagere, grooms, dommere officials vil kunne bevæge sig frit rundt. Der vil endda også blive plads til tilskuere (se nedenfor).

Vi opfordrer alle der kommer til pladsen til at have et gyldigt coronapas. Vi har jvf. de gældende Covid-19 restriktioner pligt til at udføre kontrol.

Vi glæder os enormt til at ser jer alle og til et fantastisk DM.

- DM arrangørgruppen

Bespisning
På pladsen vil der være mulighed for bespisning i foodtrucks, samt Tvisturs cafeteria "Biksen", som holder åbent fra 11.30 - 17.00.

Derudover er der mulighed for forudbestilling af morgenmad og aftensmad til fornuftige priser.

Tilskuere
Vi er så heldige, at Danmark er blevet åbnet hurtigere op end forventet. Derfor kan vi heldigvis også slå dørene op for et antal publikummer hver dag.

Af hensyn til de gældende Covid-19 restriktioner og evt. smitteopsporing bliver nødt til at vide, hvem der befinder sig på pladsen, derfor opkræves et symbolsk beløb på 25 kr. for entré, mens børn under 12 år er gratis (du skal dog stadig reservere billet til dem her, så vi har styr på hvor mange vi har på pladsen). Der er 300 billetter pr. dag.

Husk, at hvis du ikke har mulighed for at være med, så bliver det hele livestreamet via Zibrasport Equest.

Camping
Få den fulde oplevelse med – medbring campingvogn eller telt, overnat på pladsen, tæt på banen og staldene. Prisen er bare 500 kr. for en campingplads inkl. Strøm. Ankomst fra d. 7/6 kl. 12.00.