Dreki Sommer WRL Stævne

22. - 23. juni 2024

94 tilmeldte

Vi glæder os igen til at byde jer velkommen til et WRL stævne i Dreki i år. Der tilbydes som altid A og B (WRL) men også D klasser.

Stævnet vil blive afholdt på Hindsig Ridecenter, Ringkøbingvej 270, 6800 Varde

TILMELDING

  • Tilmeldingen åbner for Dreki medlemmer på Sporti d. 6. maj kl. 20.00.
  • Tilmeldingen åbner for alle andre d. 7. maj kl. 20.00
  • Tilmeldingen lukker d. 29. maj kl 24.00 eller når deltager- og ventelisten er fyldt op
  • Der kan tilmeldes maks 2 heste pr rytter og maks 3 ekvipager ad gangen

KLASSER

  • A: T1, T2, V1, F1 (WRL)
  • B: T3, T4, V2, F2 (WRL)
  • D: T8, T7, T5, 4.5, 4.3, 3gang

Alle ovalbanediscipliner undtagen A klasser rides med flere ekvipager på banen.

REGLER

  • Der rides efter gældende FIPO med danske særregler.
  • Dreki køber klublicens til D klasserne men husk at du skal have din egen licens til A og B klasserne.
  • Alle heste skal være vaccineret efter reglerne, ellers bliver de sendt hjem uden refundering af startgebyret: www.islandshest.dk -> vaccination
  • Vær obs på at der gælder reglerne for WRL stævner (også hvis man kun starter D-klasser)

DOMMERE

Andreas Windsio - FEIF
Anette Lohrke - FEIF
Frauke Walter - FEIF
Hanne Bjerre - national
Ole Olsdal - national
Gerd Engelbrecht (lørdag) - national
Trine Winther (søndag) - national
Bente Krüger - lokal

UDTAGELSER, FINALER OG PRÆMIEOVERRÆKKELSER

  • deltager antal: 90, herefter oprettes venteliste. Stævnearrangøren forbeholder sig ret til at aflyse stævnet ved for få tilmeldte.
  • Hvis tidsplanen tillader det, tages der ryttere ind fra ventelisten i de klasser hvor det er muligt. Det kan vi dog først se i ugen op til stævnet.
  • Der rides A og B finaler i de klasser med nok deltagere og hvis tidsplanen tillader det.
  • Der vil blive afholdt særskilt finaler for juniorer i D klasserne, hvis der er 5 eller flere juniorer tilmeldt i klassen og hvis tidsplanen tillader det.

PROGRAM, INDTJEK OG STARTLISTER

  • Tjek-ind og ankomst fredag aften kl 17-19 og lørdag morgen fra kl 7.00. Husk stambog m. gyldige vaccinationer.
  • Tidsplanen kommer på Icetest i ugen op til stævnet; ændringer kan forekomme.
  • Der anvendes online tjek ind til 90 % af rytterne. Dvs det kun er de 10% af ryttere, der ikke kan tjekke ind via mail, der skal komme til sekretariat for at tjekke ind.
  • Selvom man har mulighed for online tjek ind, er det IKKE muligt at ankomme på stævnepladsen inden kl 17.00 fredag aften!
  • Ved tilmeldingen underskrives tro- og loveerklæring.
  • De endelige startlister offentliggøres senest en time inden klassens start på ticker.icetestng.com . Husk at tjekke op for eventuelle ændringer og hold dig klar i god tid.

FRAMELDING OG ÆNDRINGER

Det er ikke muligt at videresælge sin plads. Kontakt i stedet stævnearrangør.

  • I første omgang refunderes startgebyret kun mod fremvisning af dyrlægeattest/lægeattest - fratrukket et mindre administrationsgebyr og kun ved framelding senest 48 timer inden stævnets start
  • I det tilfælde at det er muligt at formidle pladsen videre til en rytter på ventelisten, refunderes startgebyret fratrukket et mindre administrationsgebyr
  • Prisen for boks refunderes kun ved framelding indtil en uge inden stævnet, derefter kan boksen, efter aftale med arrangøren, dog sælges til en anden deltager.
  • Der kan foretages ændringer frem til og med d. 30. maj, derefter koster det 200kr pr ændring og ændringer er kun muligt hvis tidsplanen tillader det. Efter d. 10. juni modtages kun frameldinger. Korrekt rytter og hest skal også senest være angivet til denne dato.

VENTELISTE

  • Hvis der ikke er ledige pladser i de ønskede klasser til stævnet, kan du vælge at tilmelde dig på ventelisten.
  • Der er 30 pladser på ventelisten fordelt over alle klasser.
  • Når du vælger venteliste betaler du for din tilmelding med det samme.
  • Du kan annullere din tilmelding på ventelisten indtil d. 30. maj og kun hvis du ikke allerede er blevet flyttet over til deltagerlisten. Herefter er tilmeldingen til ventelisten bindende.
  • Hvis du ikke når at få en plads på deltagerlisten til stævnet, vil Dreki returnere det fulde beløb fra din tilmelding minus et mindre administrationsgebyr efter stævnet.
  • Du vil få besked fra Dreki hvis din tilmelding bliver overført fra ventelisten til deltagerlisten.
  • Ved tilmeldingen på ventelisten accepteres, at det også kan forekomme, at man kun får plads i en af de ønskede klasser - prisen i dette tilfælde er den samme som for to klasser.
  • Henvendelser der udelukkende omhandler placeringen på ventelisten vil blive ignoreret.

STALDE OG FOLDE

  • Der skal vælges enten boks eller fold ved tilmelding
  • Fold og bokse skal rengøres ved afrejse, ellers koster det 500 kr. Der vil blive udsendt en faktura.
  • Vi har i alt 23 bokse til rådighed på stævnepladsen – Heraf er der 9 bokse, der er egnet til hingste. Boksene bliver fordelt efter 1. til mølle princippet. Hingstejere skal derfor være obs på dette og melde hurtigt til for at sikre sig en plads til stævnet.
  • Ønsker du spåner i din boks skal du selv medbringe dem og give besked herom senest en uge inden stævnet.
  • Foldene vil være på en græsmark som bliver brugt til daglig
  • Hestene deltager og er opstaldet på hesteejerens eget ansvar og risiko (uanset om det er på fold eller i boks)
  • Ingen heste på trailer
  • 1 hest pr boks

HJÆLPETJANS

  • Ved tilmelding forpligter man sig til at hjælpe som enten ledvogter, farvepige m/k, prutsamler, i rengøring, cafeteria eller ved nedtagningen af stævnepladsen.
  • Det er muligt at frikøbe sig fra sin hjælpetjans for 250kr.
  • Hjælperplanen sendes ud via sporti i ugen op til stævnet.
  • Vi prøver at fordele opgaverne, så man får den tjans, man ønsker sig, men kan ikke love det i alle tilfælde.
  • En tjans pr ekvipage - starter man med to heste, skal man også frikøbe sig to gange
  • Hvis man ikke møder op til sin tjans koster det en bøde af 350kr

PRISER

  • Startgebyr inkl. 2 klasser: 850 kr
  • Startgebyr Dreki-medlemmer: 700 kr
  • Startgebyr Dreki juniorer (til og med 24 år): 550 kr
  • Pr ekstra klasse: 400 kr
  • Fold: 100 kr. (medbring selv strøm og hegnsmateriale)
  • Boks med halm: 400 kr. – Hingste skal af sikkerhedsmæssige årsager stå på boks
  • Camping fredag-søndag uden el 50kr (el 100kr - afregnes direkte på pladsen)
  • Ej hjælper: 250kr

Startgebyret er inkl. 2 klasser, hver ekstra klasse koster 400kr, maks 4 klasser per ekvipage. Husk begrænsningerne for 5 og 6års heste.

Prisen er ekskl. SPORTI administrationsgebyr.

CAFETERIA

  • Cafeteriet vil have åbent hele lørdag og søndag, hvor der kan købes et udvalg af mad og drikkevarer.
  • Der vil være fællesspisning lørdag aften, informationer følger.

MERE INFORMATION

KONTAKTOPLYSNINGER

Arrangørerne tager forbehold for fejl i ovenstående informationer.

Mødested/startsted

Hindsig Ridecenter
Ringkøbingvej 270
6800 Varde
Danmark Vis på kort Navigér hertil