ASKA: Bliv klogere på adfærd og hestetræning

Torsdag den 23. november 2023

Vil du blive klogere på adfærd og hestetræning? ASKA inviterer til foredrag med Camilla Stormont.

Camilla Stormont er indehaver af et professionelt adfærds- og træningscenter for heste på Fyn. Hun har speciale i adfærdstræning af heste, tilridning og undervisning og har desuden skrevet flere bøger om emnet.

I dette foredrag vil Camilla tale om heste og mennesker. Hvorfor vi ofte misforstår hinanden? Hvordan vores egen mentalitet kan hjælpe hesten, og vi kan sørge for at være en god og sjov træningsmakker, som hesten gerne vil være sammen med.

Camilla skriver på hendes hjemmeside: ”Jeg tror på, at ingen heste er ens, og jeg tror, at fejlen starter, når vi begynder at tro, vi kan putte alle heste ned i samme metode eller "kasse". Jeg interesserer mig meget for videnskab, og mine metoder er derfor også baseret på anatomi, indlæringsteori, adfærdspsykologi, biomekanik mv.

Jeg bruger en god variation af øvelser, alt efter den enkelte hest. Hertil er jeg stor fan af klikkertræning og andre metoder, som hjælper med at motivere hesten til - ikke blot til at arbejde - men også at være glad for det”.

Glæd dig til en aften, hvor Camilla deler ud af sin kæmpe erfaring med alle typer heste, unge, gamle, nemme, misforståede - og få inspiration til, hvordan du netop motiverer din hest og får styr på dig selv i samspillet, så din hest, synes du er rar og sjov at være sammen med.

ASKA vil være vært med kaffe og kage undervejs i foredraget.

Foredraget foregår i frugtladen på Havbakkegaard, Ajstrup Strandvej 52, Malling.

Tid: 23. november kl. 18.30-21.00.

Priser:
175 kr ekskl. SPORTI gebyr for ASKA medlemmer
275 kr - ekskl. SPORTI gebyr for ikke-medlemmer

Har du spørgsmål til arrangementet, så skriv til Lise Uhre Pless (lise@uhrepless.dk)

Vi glæder os til en spændende aften.

ASKA foredrags- og kursusudvalg

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Stald Havbakkegaard
Ajstrup Strandvej 52
8340 Malling
Danmark Vis på kort Navigér hertil