ASKA: Foredrag om hestetransport

Tirsdag den 31. oktober 2023

ASKA har inviteret Johnny fra AMU Syd til en spændende aften i hestetransportens tegn - kl. 18-21.30.

Johnny er til dagligt ansat på AMU Syd, hvor han underviser i “Kompetencebevis til transport af heste”, som er en forudsætning for at kunne søge Autorisation ved Fødevarestyrelsen, hvis man ikke er privat. Reglerne er mange og kan være lidt svære at gennemskue.

Johnny er opdateret på nyeste viden inden for alt med kørsel med hest og han vil bruge denne aften på at gennemgå de gængse regler for hestetransport.

Er du i tvivl om du er underlagt reglerne for Kompetencebevis og Autorisation, så har du mulighed for at spørge Johnny til råds.

Er du privat men stadig i tvivl om hvad der er tilladt og hvad man skal vide for at køre med sin hest, så er du også målgruppen.

Aftenen er et foredrag og Johnny vil i løbet af aftenen give et indblik i hvad man vil få ud af det to-dages kursus i Kompetencebevis til kørsel med hest.

Johnny elsker heste og brænder for deres ve og vel når vi kører med dem og hans mål er at alle kan gå derfra, klogere på hvad vi kan gøre for at give vores heste den bedste oplevelse når vi skal transportere dem rundt i landet uanset om det er til en tur i skoven, stævne eller noget tredje.

ASKA giver kaffe/the og kage.

Sted: Herskabsstalden på Vilhelmsborg (ved siden af Mejeriet)

Pris:
ASKA-medlemmer: 50 kr ekskl sporti gebyr
Ikke medlemmer: 100 kr ekskl sporti gebyr

Max. 50 pladser. Der laves ikke venteliste. Bliver du forhindret  i at deltage, er du velkommen til at sælge din plads til anden side. Husk at sende en mail, så vi ved hvem der har overtaget din plads. 

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil