Gandur: Gædingalist - Dressur for islændere

Torsdag den 2. november 2023

Gædingalist - Dressur for islændere

Kunne du tænke dig at vide mere om dressur for islændere?

Gædingalist, gædingafimi eller gædingadressur - mange navne for en disciplin der er blevet mere og mere populær, især til træning i vinterhalvåret. Vi har booket Pernille Lyager Møller til at komme og fortælle om denne nye disciplin indenfor islændersporten. Pernille vil fortælle os om hvad det konkret går ud på, hvordan man træner til det og hvorfor det er blevet så populært. Hun vil også sætte os ind i regler og programmer for de forskellige niveauer.

Gædingalist (dressur) er nemlig noget som kan rides på alle niveauer og som alle kan deltage i. Det er som nævnt også en god vinteraktivitet som foregår i ridehal eller på ridebanen.

Pernille har oversat de islandske regler for Gædingalist til dansk og har selv god erfaring med at ride Gædingalist. Pernille har selv vundet bronze i B-folk ved Nordiske Mesterskaber 2022.

Pernille er uddannet berider og rideinstruktør ved Hólar Universitet på Island og er ligeledes FEIF level 3 instruktør.

Gandur er vært med kaffe, te og kage. Vi glæder os til en hyggelig og lærerig aften om vintertræning.

Hvornår: Torsdag d. 2. november

Tid: 19.00 - 21.00

Hvor: Kulturhuset MerKant, Ågade 6, 7080 Børkop

Pris: 150 pr deltager. Arrangementet bliver afholdt ved min. 10 deltagere.

Sidste tilmelding: Onsdag d. 29. oktober

Arrangørens kontaktinfo

Gandur



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Mødested/startsted

Kulturhuset MerKant
Ågade 6
7080 Børkop
Danmark Vis på kort Navigér hertil