Salgsshow i THOR

Lørdag den 3. marts 2012

Lokalklubben THOR afholder salgsshow lørdag d. 3. marts 2012 fra kl. 10-15 i THOR’s ridehus, Uglestrupgade 9A, Uglestrup.

Salgsshowet er åbent, altså kan både medlemmer og ikke-medlemmer have en salgshest med. Fremvisningen vil ske således, at der er heat a to heste, som tilsammen får en halv times fremvisning. De sidste ti minutter af den halve time bruges til at eventuelle interesserede kan komme ind og få en lille snak med fremviseren. Om man vil vise sin hest alene i ti minutter eller om man vælger at vise begge heste samtidig i tyve minutter er op til heatet selv. Send en mail til os med information om hesten, som vil blive speaket mens hesten vises frem (hestens navn, alder, afstamning, evner, hvornår den er tilredet osv.) Skriv pris på hesten da vi vil inddele hestene i prisgrupper.

På dagen vil der være et programhæfte, hvori info om alle heste kan findes. Send os derfor også gerne et flot billede af din hest. Send information og billede til stineholmgaard@gmail.com senest fredag d. 24. februar!

I løbet af dagen er det muligt at købe sig en kop kaffe/te og et stykke kage.

Maximalt antal heste er 20, og tilmeldingen vil ske på Sporti fra d. 10. februar. Tilmeldingsfristen er d. 24. februar. Tilmeldingsgebyret for medlemmer er 50 kr. pr. hest og for ikke-medlemmer 75 kr. pr. hest, som vil gå til ridehusleje o.a.

På dagen er det muligt at have sin hest på græsfold, husk dog selv hegnsmateriale og spand til vand!

På vegne af THOR-klubben,
Mette K. Christiansen & Stine Holmgaard

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Thor



Se arrangørklubben på SPORTI

Thor

Mødested/startsted

THOR's ridehus
Uglestrupgade 9A
4060 Kirke Såby
Danmark Vis på kort Navigér hertil