Sydjysk Mesterskab 2024

17. - 18. august 2024

86 tilmeldte

Stella inviterer til Sydjysk Mesterskab, traditionen tro, i samarbejde med Gandur og Dreki.

Vi glæder os til et mesterskab på tværs af vore klubber på vores nye baneanlæg i Stenderup. Glæder os til at se en masse dygtige ryttere og lækre heste. Vi har masser af sponsorpræmier, flotte rosetter, medaljer og spændende, hvem der får æren af vandrepokalerne.

Info om stævnet:

  • Tilmeldingen åbner d. 27.06. kl. 20.00. Der vil frem til d. 11.07 være 30 pladser til hver klub.
    Der kræves medlemskab af Dreki, Stella eller Gandur for at deltage til Sydjysk Mesterskab.
  • Max en hest pr. rytter – hvis der er pladser tilbage den 11.07 kl. 20.00 er det muligt at tilmelde hest nr. 2 samt tilmelde sig uafhængigt af medlemskab. Sidste tilmeldingsfrist er d. 15.07 kl. 20.00
  • Minimum 60 ekvipager for gennemførsel af stævnet.
  • Maks antal stævner er 90 ekvipager totalt.
  • Maks 20 ekvipager på venteliste.

Stævnet har DRL status.
Der rides efter gældende regler i ”FEIF Rules and Regulations” samt ”Regler for stævneridning i Danmark”.

I henhold til de nye regler er det nu muligt at ride mere end en gangartsklasse og mere end en tølt klasse til samme stævne. Det vil sige man har mulighed for at melde til i to tølt klasser og to gangartsklasser. Vi har dog ikke mulighed for at tage hensyn i programmet eller i hjælper planen til ekvipager der vælger at ride to tølt klasser og / eller to gangartsklasser.

Vi gør opmærksom på, at hesten hvis den er 5 år, max må gå 2 gange på en dag – 6 år, 3 gange på en dag og 4 gange på en dag, ved 7 år og op efter.

Rytterlicens kræves: Stævnet kræver licens. Vær opmærksom på reglerne om rytterlicens, der betyder, at alle ryttere skal købe licens hos Dansk Islandshesteforening. Læs mere om reglerne og hvordan du får licens.

Følgende klasser udbydes:

  • Sport A: (DRL) 5.1, 4.1, T.1, T.2
  • Sport B: (DRL) 5.2, 4.2, T.3, T.4
  • Sport D: 3 gang, 4.5, 4.3, 5.3, T.5, T.8

Dommer team:

  • Hanne Bjerre
  • Fabian Schmidt
  • Julie Holsbo
  • Anna Worm
  • Helle Brendstrup
  • Bente Krüger
  • Tanja Hagense

Check-in:
Der vil være online check-in med undtagelse af en gruppe tilfældigt udvalgte ryttere, der skal tjekke ind ved fysisk fremmøde i sekretariatet for at forevise stævnepas eller hestepas samt gyldigt vaccinationskort.
Tro & loveerklæring underskrives ved tilmelding. Husk du skal være tjekket ind senest 1 time før, din første klasse starter, ellers bliver du automatisk diskvalificeret fra hele stævnet.
Ligeledes vil det også være obligatorisk, at din hest skal være at finde på at stævnepladsen mindst en time før din første klasse starter, da der kan forekomme kontrol af hestepas, vacciner mm.

Ankomst:
Der vil ved ankomst være opsat skilte, der henviser til parkering, camping, bokse mm. Samt der udsendes kort over pladsen i info mail ca. en uge før stævne start, her vil der også komme info om hvilket tidsrum vi anbefaler, at man ankommer i fredag og lørdag for at vi kan guide jer bedst muligt på plads.

Billetter til rytterfest kan hentes i cafeen.

Bane:
Ovalbanen er 250 meter. Det er muligt at prøve banen fredag aften. Tidspunkter mm, vil fremgå af den mail vi sender ud ca. en uge før stævnet. Opvarmning foregår på dressurbane. Der vil være opsat skilte, hvor der er anvist hvor man må færdes til hest og i hvilket tempo, samt vi vil informere herom til ryttermøde.

Startlister, program og finaler:
Startlister lægges online på ticker.dk i dagene op til stævnestart.
Det er tiderne, der fremgår på ”ticker” der gælder! Der afvikles A-finaler i alle klasser med flere end 10 deltagere samt B-finaler ved mere end 20 deltagere. Vi forbeholder os retten til at beslutte, om der afholdes junior/ungdoms finaler.
Hold dig derfor opdateret jævnligt, da der kan komme ændringer op til en time før klassens start.

Pris for tilmelding:

  • Startgebyr inkl. Fold op til 2 klasser = 750 kr. Senior rytter.
  • Startgebyr inkl. Fold op til 2 klasser =      600 kr Ung/juniorrytter.
  • Startgebyr inkl. Fold 3 – 4 klasser = 950 kr Senior rytter.
  • Startgebyr inkl. Fold 3 – 4 klasser = 800 kr. unge/juniorryttere.

Adgangskrav til sport A:

  • Junior 4,80 - Ung rytter 5,50 - Senior 5,90
  • Junior 4,70 - Ung rytter 5,30 - Senior 5,70
  • 1 Junior 5,00 - Ungrytter 5,50 - Senior 5,80
  • 1 Junior 4,10 - Ung rytter 5,00 - Senior 5,45

Det er rytterens ansvar at have opnået karakterkravene til Sport A, og konstateres det efterfølgende, at de ikke er opfyldt, vil man blive diskvalificeret.

Bokse:
Der er et begrænset antal bokse til rådighed. Hingste har forhåndsret. Når man tilvælger boks ved tilmelding, er man først garanteret ved bekræftelse fra os.
Der er et begrænset antal bokse i gåafstand fra stævnepladsen. Der vil være flere i en afstand af 10 km radius.

  • Pris 500 kr. for boks fra fredag til søndag – (Hingste skal altid stå på boks.)
    Husk at fjerne klatter samt hø/wrap rester ellers fremsendes regning på 800 kr.
  • Medbring selv hø/wrap, foder, vandspand mm. Til din hest.
  • OBS!!! Hingste skal stå på boks har fortrinsret til bokse
  • Bokse betales med det samme, og refunderes hvis boks mulighed ikke kan findes

Camping med og uden EL:
Det er muligt at campere på stævnepladsen, pris pr. telt / Campingvogn med el 400 kr. – UDEN EL 200 kr.
Der vil være mulighed for bad for de camperende.

Parkering:
Der vil være opsat skilte med parkering både ifht. Trailer, Biler, Camping - venligst respekter dette.

Hjælpertjans:
Alle deltagere bliver en del af hjælper holdet i form af pølle, opsamler, dommersekretærer, ledvogter eller bånd farver. Man rydder selvfølgelig op efter sig selv, og vi har et fælles ansvar for, at vores områder er pæne og indbydende.
Hjælper Planen vil blive sendt pr. mail via sporti. Kan man ikke tage den vagt man er sat på til – står man selv for at bytte indbyrdes.
Det er muligt at betale sig fra ikke at hjælpe. Dette koster 250 kr.

Café:
Det er muligt at købe mad og drikke under hele stævnet til gode priser, i vores Café på stævnepladsen, som vil have åbent hele weekenden mens stævnet kører. Og vi har et lækkert udvalg af både sundt og sødt.

Morgenmads Billetter:
Der kan tilkøbes morgenmadsbilletter til både lørdag og søndag morgen. Pris 50 kr. pr. Billet.

Rytter/ Hjælper Middag lørdag aften:
Traditionen tro vil det være muligt at købe rytter middag billetter til lørdag aften. – Menuen lægges på Stella's fb. Side når den er på plads.
Pris for rytter middag vil være 175 kr. for voksne og 125 kr. for børn under 10 år. – Aftenen igennem vil det være muligt at købe drikkevarer i vores Cafe.

Tilmelding:
Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, med mindre dyrlæge/lægeerklæring kan fremvises.

Venteliste:
Max. 20 på venteliste.
Du betaler fuldt startgebyr mm. For at stå på listen. Får du ikke plads, returner vi pengene via. Sporti.
Det vil ikke være tilladt at sælge sin plads til stævnet uanset årsag.

Rettelser:
ALLE ændringer/rettelser/eftertilmeldinger skal sendes til stævneudvalget sydjysk.stella@gmail.com

Ændringer er gratis indtil sidste tilmelding 15/7. Derefter koster det 200 kr. pr. ændring som indbetales til Stellas konto. Der er mange kommunikationsflader, og vi ønsker derfor, at I kun bruger denne mail, ellers betragtes ændringen ikke som gyldig.

Vaccination og sygdom:
Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Hesten skal være vaccineret efter gældende regler, som i dette tilfælde er efter DRL regler, uanset hvilken klasse man rider. Vaccinationer der ikke opfylder reglerne for DRL afvises ved tjek-in.
Link: Læs vaccine regler her.

Løbende info:
Vil komme på vores fb.  samt der sendes info mail ud til alle deltagere op til stævnet.

Vandrepokaler:
Til alle jer der sidste år var heldige at få fingrene i en vandre pokal. Husk at få den indgraveret og afleveret – vi vil have dem senest d. 1.8.24 så vi kan danne overblik. Hvis ikke dette er muligt, laves der en aftale om anden dato og leveringsmetode. Send evt. en mail til info@stellasyd.dk

Alle jer som vinder en klasse og hermed en vandrepokal, skal en tur omkring sekretariatet og underskrive en kontrakt på at I har fået den udleveret og sørger for indgravering – indgravering refunderes af jeres klub hvis i fremviser kvittering herfor, husk at skrive konto nr. – kan sendes på mail til info@stellasyd.dk

JUBIIIIII..... Vi glæder os til et par skønne dage sammen med jer, til endnu et fantastisk, hyggeligt sydjyskmesterskab på tværs af de 3 klubber – Dreki, Gandur og Stella

Mvh. Stella´s stævneudvalg

Arrangørens kontaktinfo

Stella Islandsheste



Se arrangørklubberne på SPORTI

Stella
Dreki - Sydvestjysk Islandshesteklub
Gandur

Mødested/startsted

Stella banen
Stenderup 36
6400 Sønderborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil