ASKA: Intrinzen med Ellen Sauer

Lørdag den 15. juni 2024

23 tilmeldte, 2 ledige pladser

INTRINZENKURSUS MED ELLEN SAUER: 

Bevægelsesmotivation og effektiv kommunikation med din hest

ASKA har været heldige endnu en gang at få en aftale med Ellen Sauer om en kursusdag, hvor deltagerne vil få et dybere kendskab til klikkertræning og dens "magi" men også inspiration til mere styrke og bevægelsesglæde hos deres heste gennem intrinzen-inspirerede øvelser.

Ellen Sauer er baseret i samme tradition, som Claus Toftegaard, som gæstede ASKA i 2023. De er begge udlært hos Steinar Sigurbjörnsson, som du kan læse om her: www.Equanimity.horse.

Træningsformen bliver brugt af flere internationale topryttere såvel som ryttere, der ønsker at supplere den traditionelle træning med et ønske om at fremme bevægelsesglæde – men også mere målrettet styrketræning, end du kan lave fra ryggen af hesten.

På dette kursus får du viden, redskaber og praktisk indsigt i, hvordan du kan:
- klikkertræne din hest uden, at den tigger efter godbidder
- bruge shaping-strategier til at guide din hest i træning baseret på belønning uanset øvelser eller mål
- bruge nye øvelser i at fremme din hests kropsbevidsthed og motivation til at bevæge sig
- skabe mere bæring, balance og stabilitet hos din hest vha. belønning
- bruge targets, underlag og andre redskaber til at træne bevægelse og skabe alsidighed i træningen
- give din hest en større stemme i træning og udvikle relation og samarbejde med din hest
- bruge intrinzen-inspirerede øvelser som panterwalk og powerpose / crunch

Du får altså inspiration og indblik i, hvordan du kan guide hesten i at finde motivationen til at bevæge sig med energi, power og selvsikkerhed.

Alt dette er med til at balancere hesten mentalt, men det gør den også stærkere og mere stabil i bevægelse, som mindsker risikoen for skader både på fold og i træningen.

Kurset består af både teori og praktisk demonstration, ligesom 5-7 personer kan få mulighed for at deltage med egen hest i en efterfølgende individuel undervisningslektion.

Du behøver ikke have kendskab til klikkertræning eller Intrinzen for at deltage.

Ellen Sauer kommer ca. en gang om måneden til Aarhus-området, så du har mulighed for at deltage i et forløb, hvis du bliver inspireret til at arbejde videre med Intrinzen-inspireret træning.

Praktisk info:

Hvornår: lørdag d. 15. juni kl. 10-13.30
Sted: Stald Havbakkegaard

Pris: DELTAGER UDEN HEST: 
- 225 kr for ASKA-medlemmer
- 275 kr. for ikke-medlemmer.

Pris for efterfølgende undervisningslektion: 550 kr. (normalpris 650 kr.). Undervisning finder sted efter kl. 13.00.

Der vil blive serveret kaffe, kage og frugt. Frokost medbringes. Sodavand kan købes.

Tilmeldingen til teori og demo foregår via Sporti. Arrangementet gennemføres ved mindst 20 deltagere. Der er plads til max 25.

Hvem er Ellen Sauer:
Gennem de sidste +10 år har Ellen gennem selvstudie, kurser og uddannelser specialiseret sig i at aflæse kommunikationen mellem heste og mennesker gennem hendes store passion for deres sammenspil både fra jorden og i ridning.

Ellen går særligt op i at finde og bruge tilgange, som både baserer sig på evidens, men som også bringer hesten i spil som et individ.

Læs nærmere her: Intrinzen-øvelser: Øg hestens kropsbevidsthed med klikkertræning (malgretout.dk)

Mvh ASKA

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Havbakkegaard
Ajstrup Strandvej 52
8340 Malling
Danmark Vis på kort Navigér hertil