Gæðingalist på Guldsmedegården

Lørdag den 16. marts 2024

30 tilmeldte

Velkommen til Gæðingalist træningsstævne på Guldsmedegården. Træningsstævnet er arrangeret af Kjarni, Guldsmedegården og et par ildsjæle fra Nordsjælland.

Gæðingalist handler om at vise en veltrænet “gæding”, hvor rytteren fletter gangarter og dressurøvelser sammen i et program, så der i en helhed vises balance, løsgjorthed, lydighed og power, alt afhængigt af hvor hesten befinder sig på uddannelsesskalaen. Det er en nyere stævneform, som er på vej frem i Danmark og hvor der er plads til alle uanset niveau og erfaring.

Vi har inviteret to islandske dommere specielt uddannet til at dømme Gæðingalist.

Man kan stille op i klasserne:

  • Niveau 2: Mellem
  • Niveau 3: Svær

Banen måler 60*20 m. Dommerne vil være placeret på hovslaget og der vil være opvarmning på udendørs ridebane.

Tilmeldte ryttere vil få tilsendt en øvelsesliste hvor de øvelser man ønsker at vise skal krydses af. Alle ryttere skal senest d. 10. marts 2024 kl. 23.59 returnere øvelseslisten med de valgte øvelser og musikønske (skal kunne findes på spotify). Listen returneres til: tine@skovhjoernet.dk .
Der er roset til de tre bedst placerede på hvert niveau.

Der er et maksimalt deltagerantal på 25 ekvipager. Venteliste oprettes hvis der er behov. Bliver der ikke plads til ventelisteryttere, tilbagebetales deltagerbetalingen ubeskåret (fratrukket SPORTI-gebyr). Der refunderes intet ved afbud uanset årsag.

Tilmeldte tilskuere vil få udleveret rytterskemaer på selve dagen så man kan følge med i ekvipagernes ridt. Der vil også være en introduktion til reglerne på Zoom et par uger før. Efter alle har redet bliver der mulighed for at stille spørgsmål til dommerne.

Der bliver serveret en lettere frokost til både ryttere og tilskuere plus kaffe/te og kage.

Priser:

Tidsplan kommer ca. en uge før træningsstævnet, og startlister senest en time før klasse-start.

Vi glæder os til at se jer.

Arrangørens kontaktinfo

Guldsmedegården og Kjarni Islandshesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

Kjarni Islandshesteklub

Mødested/startsted

Guldsmedegården
Guldsmedevej 2
3080 Tikøb
Danmark Vis på kort Navigér hertil