ASKA: Voksenridelejr i det Sydfynske Øhav

6. - 9. juni 2024

14 tilmeldte, 6 ledige pladser

ASKA inviterer til Voksenridelejer på Fåborg Camping ved Svanninge bakker på Sydfyn.
Torsd. D. 6/6- sønd. D 9/6

Vær med på en spændende rejse med din hest i området ved det Sydfynske Øhav.
Vi skal bo på Fåborg camping i 4 og 6 mands hytter og have hestene opstaldet lige i baghaven.

Det er tæt på Fåborg by der er kendt for sine gamle købmandsstræder med brostenbelagte smalle gader. Der er et atmosfærisk havne liv og et hav bad man kan tage en dukkert i.
Skriv gerne hvis du har ønske om at bo i hytte med nogle bestemte medryttere.

Programmet vil være:

Torsdag:
Der er mulighed for at ankomme torsdag d. 6/6 fra kl. 15. Da rideturen fredag er lang, giver det hestene mulighed for at få en pause efter køreturen.
Her er der fri mulighed for at udforske både natur og by og et lille cafe besøg til aftensmad (for egen regning) og hygge.
Resten af turen er måltider inkluderet i prisen. Man medbringer selv drikkevarer til hele weekenden. Der er også en fin butik på campingpladsen.

Fredag:
Vi spiser en lidt sen men dejlig morgenmad, smører madpakker og får hilst på alle.
Seneste ankomst med hest er kl. 9.00
Ruten i dag er 20 km og går til det sydligste punkt på ride ruten, hvor der er smuk udsigt og varieret natur. Vi tager madpakker med og holder tempoet lavt og tager os god tid.
Vi forventer at være tilbage på campingpladsen ved 17-tiden, hvorefter vi skal have dejlig med, hestesnak og aftenhygge.

Lørdag:
Efter en tidlig morgenmad og madpakkesmøring sætter vi kurs mod Svanninge Bakker. Ruten er i dag ca. 14 km, men det er et meget hårdt og kuperet terræn.
Bakkerne er dannet i sidste istid og presset op af gletsjertunger fra nordøst. Store områder ligger over 100 m.o.h.
Vi tager madpakker med og nyder ruten i et passende tempo til hesten.
Om aftenen er der feststemning og lækker mad.

Søndag:
Efter morgenmad og madpakkesmøring er der oprydning og udtjekning. Hytterne er inklusiv rengøring.
Kl. 11.00 kører vi hestene til Korinth hvor en stor del af ride ruten Sydfyn ligger. Det er ca. 6 km fra campingpladsen og adr. er:
Dalum Hestecenter, Fagsted 1, 5600 Fåborg.
Vores sidste tur på Fyn for denne gang bliver ca. 16- 18 km rundt om Brændegård sø med smuk natur og et rigt dyreliv.
Vi spiser sandwich ved brændegården og forventer at være tilbage ved traileren inden kl. 16.
Efter det, er det tid til at sige farvel og tak for denne gang.

Priser er ekskl. Sporti gebyr:
Pris for medlemmer: 1.850,00 inkl. hytte, fold, wrap, alle måltider fra fredag morgen til søndag frokost og rengøring af hytter.
Pris for ikke medlemmer: 2050,00 kr.

Ved ankomst til Fåborg Camping, installeres hestene på klargjorte folde. Der er enkeltfolde og folde til flere heste der kender hinanden. Wrap/hø er inklusiv.
Skriv gerne hvem din hest kender så de kan placeres i nærheden af hinanden (evt. på fold med).

I år har vi virkelig god hjælp med guidning af lokale islænder ryttere på alle turene.

Vi hjælper hinanden ved hjælp af en lille arbejdsfordeling til at klargøre måltider samt oprydning herefter.
Vi er sammen om at rydde op og holde pladsen ren efter os.
Foldene skal forlades rengjorte.

Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet afhængig af vind og vejr og udefra kommende faktorer.
Samt til at aflyse turen ved for få deltagere.
Og så rettigheder til det uforudsigelige.

Hestevelfærd og Forpligtigelser:

  • Man forpligter sig til IKKE at medbringe heste der har sygdom eller været i kontakt ved syge heste.
  • Hesten skal være i god kondition og ved god helbredsmæssig tilstand.
  • Hesten skal være fyldt 6 år.
  • Vi vil forsøge at sætte heste der kender hinanden så tæt sammen som muligt på fold.
  • Har du en hest der kræver noget specielt ernæringsmæssigt, så tænk det in og oplys det gerne i bemærkninger.
  • Rytteren skal være hestekyndig og skal kunne håndtere egen hest i en større flok i varierende tempo.
  • Rytteren skal være fyldt 18 år.
  • Rytteren forpligtiger sig til at tænke hestevelfærd ind i sin ridning.

Tilmelding: via Sporti. Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads til en ny turrytter, blot giv ASKA besked til feyling_ridning@hotmail.com hvem der overtager. Sidste frist for tilmelding er onsdag d 1/5 2024.
Der er plads til 20 skønne turentusiaster på denne lejr.

Mødested og tid: Torsdag d 6/6 2024 fra kl. 15.

Faaborg Camping
Torben Kjærulff
Odensevej 140
5600 Faaborg
Tlf. +45 30 60 77 94

Mere:
Husk under bemærkning til arrangør at påføre hvis du har nogle allergier mm.
Man skal være 18+ år for at deltage.

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Faaborg Camping
Odensevej 140
5600 Faaborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil