Dreki: Hesteadfærdsforedrag - Kend din hest

Onsdag den 15. maj 2024

15 tilmeldte

Kære alle DREKI-medlemmer og øvrige hesteinteresserede

Sæt kryds i kalenderen! For onsdag d.15/05-2024, inviterer DREKI til en forrygende spænende aften i hesteadfærdens tegn

Foredraget “kend din hest” bliver afholdt i samarbejde med Mai-Brit Rønnov som til daglig underviser i hesteadfærd, hestens indlæring og reaktionsmønstre. Hun har mange års erfaring i både hestetræning samt adfærdstræning, og har gennem tiden arbejdet med et væld af forskellige heste og ryttere med hver deres udfordringer store som små. Under foredraget vil Mai-Brit, på spænende og humoristisk vis, komme ind og berøre følgende emner:

  • Hestens adfærd, psyke, reaktion og kommunikationsmønster
  • Hestens indlæring samt aflæring af uønsket adfærd
  • Vores påvirkning af hesten, herunder kropssprog og stemmeføring
  • Redskaber til at læse hesten bedre
  • Redskaber til at løse specifikke adfærdsproblemer også de små ting som i bøvler med i hverdagen
  • Cases fra dagligdagen med hesten, hvilket helt sikkert vil give nogle AHA oplevelser
  • Teori om hvordan vi bør forholde os overfor hestens reaktioner, hvad vi kan arbejde med, for at blive mere rolige og lydhøre overfor hesten

Så lad sofaen vente og brug din aften på noget meningsfuldt, nemlig at blive klogere på DIN hest, så I kan få et endnu bedre forhold til hinanden, bedre forståelse og i sidste ende et bedre samarbejde i alt hvad i gør sammen.

Pris for DREKI-medlemmer: 50 kr.
Pris for DREKI-junior: Gratis kr.
Pris for ikke medlemmer: 100 kr.

Arrangementet afholdes på adressen:
Roustvej 91
6800 Varde 

Afholdes i tidsrummet 17:30 - 19:30, kom gerne 5 min før starttidspunktet.

Ved stor tilslutning, vil arrangementet blive flyttet til et større lokale, I så fald gives der besked pr mail.

Hvis opbakningen er til det. Vil der efter denne aften, være mulighed for at vi afholder et opfølgende heldags-kursus med Mai-Brit. Her vil det være muligt for et antal ryttere at medbringe egen hest og så i kan komme endnu mere i dybden med hestens adfærd og JERES specifikke samarbejde og udfordringer. Så lad os endelig vide hvis i synes dette kunne være interessant.

Mvh. DREKI Sydvestjysk Islandshesteklub

Arrangørens kontaktinfo

Dreki Sydvestjysk Islanskehesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

Dreki - Sydvestjysk Islandshesteklub

Mødested/startsted

Roustvej 91
6800 Varde
Danmark Vis på kort Navigér hertil