Blossi og Randvers dagsstævne

Søndag den 13. maj 2012

Vi glæder os til at byde velkommen til stævne søndag den 13. maj 2012 i Sorø.

Stævnet afvikles på Sognefogedgaard, Lundhøjvej 13, 4180 Sorø.

Stævnet er et rangliste-stævne og vi rider efter gældende regler i RID, se DIs hjemmeside. Det kræver gyldig rytterlicens at deltage i alle klasser, og vi rider på 250 m. ovalbane.

Der rides ingen finaler ved stævnet, men efter hver klasse oprangeres de 3 første pladser.

Ved stævnet bliver følgende klasser afviklet: T.3, T.4, T.5, 4.2, 4.5 og 5.2.
Der er ingen særskilt junior-klasse, så juniorerne rider sammen med seniorerne og på samme vilkår.

Startgebyret er 210 kr. pr. start, som betyder at for hver klasse en equipage starter koster det startgebyret.

Vi har plads til max. 75 starter.

Tilmelding:
Tilmelding til stævnet kan kun ske via SPORTI fra onsdag den 4. april kl. 19.00 for Blossi- og Randver-medlemmer. Øvrige kan melde til fra lørdag d. 8. april kl. 19.

Husk at have udfyldt din profil forinden og have dit dankort klar. Vær sød også at være omhyggelig med tilmelding til de rigtige klasser m.v., så vi slipper for rettelser efterfølgende. Eventuelle rettelser modtages kun frem til og med lørdag d. 21. april kl. 12.00

Ingen tilmelding uden betaling online. Der vil blive pålagt et gebyr til Sporti på 10 kr. ved tilmeldingen. Når klasserne er fyldt op, vil tilmeldingen lukke.

Tidsplan:
Tidsplan og deltagerliste vil være på www.blossi.dk en uge før stævnets start. Ret til ændringer – klassesammenlægninger og tider m.m. forbeholdes.

Indsyning:
Ved indsyning fremvises vaccinationsattest, hestepas og underskrevet tro og love erklæring. Husk, at det ikke er tilladt at læsse hest af, før den er checket ind.
Indsyning sker søndag kl. 09.00-10.00. Det er ikke muligt at tjekke ind i andre tidsrum.

Klasserne starter kl. 10.30 med løbende start, så husk at holde dig orienteret.

Framelding:
Startgebyr refunderes ikke (undtagen ved fremsendelse af dyrlægeattest/lægeattest).
Ændring af ekvipager i udtagelsesrunden (anden hest eller anden rytter) kan ske indtil en uge før stævnet. Dog er det ikke tilladt, at både hest og rytter ændres ved samme stævne.

Fold:
Der vil blive anvist et område, hvor der kan etableres fold med medbragt hegnsmateriale. Det er muligt at sætte en lille fold op, men der SKAL være tilsluttet strøm.

Hunde:
Er ikke velkomne.

Cafeteria:
Er åbent hele dagen.

Ridehjelm:
Er obligatorisk overalt på og omkring pladsen, så snart rytter befinder sig til hest.

Vi håber på godt ride-vejr, og glæder os rigtig meget til at se en masse glade ryttere og dejlige heste.

Spørgsmål til stævnet rettes til Lotte Sivertsen, tlf. 29 27 19 18, e-mail: lottesiv@hotmail.com eller til Diana Juhl, tlf. 20 85 40 14, e-mail: sognefogedgaard@gmail.com.

Venlig hilsen
Blossi og Randver

Arrangørens kontaktinfo

Blossi



Se arrangørklubberne på SPORTI

Randver
Blossi Islandsheste Klub

Mødested/startsted

Sognefogedgaard
Lundhøjvej 13
4180 Sorø
Danmark Vis på kort Navigér hertil