Jörfi Hedeland: Ridelejr for børn og unge

23. - 26. juli 2024

10 ledige pladser

Jörfi afholder i år ridelejer for børn og unge.

Er du mellem 10 og 16 år og har du lyst til at bruge 4 dage af din sommerferie sammen med din bedste ven (den islandske hest) og en masse andre juniorer, hvor i vil blive udfordret, undervist og underholdt.

Jörfi byder velkommen til 4 dage med ride-undervisning, horsemanship, teori om stævne ridning, hestepasning, skovture, bål hygge, striglekonkurrence og forhåbentlig en start på nogle nye gode venskaber.

Det er meget vigtigt at deltageren selv kan ride, passe sin hest, og har kontrol over den i større flokke. Ridelejren kommer bla. Til at byde på skovture med galop samt tølt  Derfor er det vigtigt at alle deltagere er selvhjulpne, så det bliver en god oplevelse for alle.

Hestene skal stå separat på opsatte folde i de 4 dage. Foder må børnene selv tage med.

Det er ikke muligt at tage hingste med af sikkerhedsmæssige årsager. Alle heste skal naturligvis være raske og vaccineret efter aktuelle vaccinationsregler.

Forplejningen er i top, madmor står for 3 måltider og 1-2 mellemmåltider hver dag.

Overnatning vil foregå i klubhuset.

Ved framelding på grund af hest eller rytters sygdom tilbagebetales deltagergebyr fuld ud ved fremsendelse af dokumentation. Ved framelding indtil 3 uger før ridelejren tilbagebetales deltagergebyr fuldt ud. Ved senere framelding tilbagebetales deltagergebyr -1000 kr. Deltagelse er på eget ansvar.

Der vil blive udsendt en informationsmail med praktiske oplysninger, huskeliste, mødetid, ankomst, afhentningstidspunkt mm., ca. 3 uger før ridelejren.

Deltagelse i ridelejren inkluderer kost, logi, fold, undervisning, underholdning mm.

Der er plads til 10 deltagere, tilmelding foregår på Sporti, efter “først til mølle” princippet, herefter åbner vi for en kort venteliste.

Tilmelding åbner d. 1 april
Pris. 2500 DKK

 

VED TILMELDING SKARIVES I BEMÆRKNINGER HVIS DER ER NOGEN MAN IKKE KAN TÅLE ELLER HVIS MAN IKKE SPISER KØD.

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland

Mødested/startsted

Hedeland
Stærkendevej 226A
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil