Isafold: Terrænspringsstævne

Søndag den 16. juni 2024

7 tilmeldte, 33 ledige pladser

Islandshesteforeningen Isafold inviterer til terrænspringsstævne, søndag d. 16.6.2024.

Har du lyst til at afprøve dig selv og din hest i terrænet, så er dette terrænspringsstævne måske noget for dig.

Ruten består af 1,7 km udholdenhed, max. 5,5 km terrænlydighed og 1,7 km udholdenhed.

Der rides efter en idealtid på terrænlydighedsruten.

Det er muligt at ride individuelt eller i hold af max 4.

Max 16 forhindringer i højden 30-50 cm.
Der gives strafpoint for forhindringsfejl.

Der er ikke udstyrs- og dyrlægekontrol.

Begivenheden kræver ikke rytterlicens.
Der kræves kun at hesten er vaccineret efter de gamle regler.
Der forevises pas ved indtjekning.
Tro- og loveerklæring udfyldes elektronisk ved tilmelding.
Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet.

Der rides efter FIPO 2024.

Der er ikke krav om brug af sikkerhedsvest, men vi anbefaler det.

Der er åbent for indtjekning fra kl. 7.15 og banegennemgang kl. 8.00.
Der er ryttermøde umiddelbart efter banegennemgang.

Ved færre end 20 deltagere aflyses arrangementet og stævnegebyr returneres.
Max. deltagerantal er 40.

Tilmelding er bindende og gebyr gives kun retur ved fremvisning af dyrlæge- eller lægeerklæring. SPORTI gebyr refunderes dog ikke.

Tidsplan, startlister og idealtider kommer på Facebook og sendes til deltagerne ca. 3 dage forinden.

Pris:
280 kr. for medlemmer af Isafold
380 kr. for ikke medlemmer
Inkl. SPORTI administrationsgebyr

Tilmeldingsfrist 1.6.2024, kl. 18.00

Det er ikke obligatorisk at medbringe hjælper, men da vi har mange hjælperopgaver, vil det være en stor hjælp, hvis så mange ryttere som muligt har en hjælper med.

Hjælperopgaverne er: madbod, tidtagning og terrændommere

Der er god forplejning til hjælpere hele dagen, inkl. morgenmad og frokost

Det er muligt at opsætte folde. Medbring selv hegn og strøm.
Man skal rydde op efter sin hest, ellers vil man blive opkrævet 200 kr.

Der vil være gratis kaffe/te til alle ryttere.
Desuden kan der ved tilmelding bestilles en sandwich + en sodavand til 50 kr.
Boden vil være åben og der vil være salg af morgenmad, kage, toast, slik, øl og vand m.m.

Arrangementet afsluttes med præmieoverrækkelse.

Ved spørgsmål, kontakt:
Kirsten: 53347030
Pia: 24208229

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteforeningen Isafold



Se arrangørklubben på SPORTI

Isafold

Mødested/startsted

Islandshesteforeningen Isafold
Tistedvej 3
9510 Arden
Danmark Vis på kort Navigér hertil