6. - 7. september 2025
2 tilmeldte
Stella inviterer til weekend stævne i det sønderjyske med DRL og D klasserklasser.
Glæder os til at se en masse dygtige ryttere og lækre heste. Vi har masser af sponsorpræmier, flotte rosetter og glæder os til at uddele dem til alle vinderne.
Info om stævnet:
Stævnet har DRL status.
Der rides efter gældende regler i ”FEIF Rules and Regulations” samt ”Regler for stævneridning i Danmark”.
Vi gør opmærksom på, at hesten hvis den er 5 år, max må gå 1 gange på en dag – 6 år, 2 gange på en dag og 3 gange på en dag, ved 7 år og op efter.
Rytterlicens kræves: Stævnet kræver licens. Vær opmærksom på reglerne om rytterlicens, der betyder, at alle ryttere skal købe licens hos Dansk Islandshesteforening. Læs mere om reglerne og hvordan du får licens.
Følgende klasser udbydes:
Dommer team:
Check-in:
Der vil være online check-in med undtagelse af en gruppe tilfældigt udvalgte ryttere, der skal tjekke ind ved fysisk fremmøde i sekretariatet for at forevise stævnepas eller hestepas samt gyldigt vaccinationskort.
Tro & loveerklæring underskrives ved tilmelding. Husk du skal være tjekket ind senest 1 time før, din første klasse starter, ellers bliver du automatisk diskvalificeret fra hele stævnet.
Ligeledes vil det også være obligatorisk, at din hest skal være at finde på at stævnepladsen mindst en time før din første klasse starter.
Ankomst:
Der vil ved ankomst være opsat skilte, der henviser til parkering, camping, bokse mm. Samt der udsendes kort over pladsen i info mail ca. en uge før stævne start, her vil der også komme info om hvilket tidsrum vi anbefaler, at man ankommer i fredag og lørdag for at vi kan guide jer bedst muligt på plads.
Billetter til rytterfest kan hentes i cafeen.
Bane: Ovalbanen er 250 meter. Det er muligt at prøve banen fredag aften. Tidspunkter mm, vil fremgå af den mail vi sender ud ca. en uge før stævnet. Opvarmning foregår på dressurbane. Der vil være opsat skilte, hvor der er anvist hvor man må færdes til hest og i hvilket tempo, samt vi vil informere herom til ryttermøde.
Startlister, program og finaler:
Startlister lægges online på ticker.dk i dagene op til stævnestart.
Det er tiderne, der fremgår på ”ticker” der gælder! Der afvikles A-finaler og B finaler som tidsplanen tillader det, samt evt. ung rytter/junior finaler.
Hold dig derfor opdateret jævnligt, da der kan komme ændringer op til en time før klassens start.
Pris for tilmelding:
Startgebyr:
Per klasse:
Det er rytterens ansvar at have opnået karakterkravene til Sport A, og konstateres det efterfølgende, at de ikke er opfyldt, vil man blive diskvalificeret.
Bokse:
Der vil være enkelte faste bokse + en telt stald. Hingste skal være på boks.
Camping med og uden EL:
Det er muligt at campere på stævnepladsen, pris pr. telt / Campingvogn med el 400 kr. – UDEN EL 200 kr.
Der vil være mulighed for bad for de camperende.
Husk at tilkøbe camping hvis du overnatter på pladsen, det er med til at dække for toilet og badeforhold mm.
Parkering:
Der vil være opsat skilte med parkering både ifht. Trailer, Biler, Camping - venligst respekter dette.
Hjælpertjans:
Alle deltagere bliver en del af hjælper holdet i form af pølle, opsamler, dommersekretærer, ledvogter eller bånd farver. Man rydder selvfølgelig op efter sig selv, og vi har et fælles ansvar for, at vores områder er pæne og indbydende.
Hjælper Planen vil blive sendt pr. mail via sporti. Kan man ikke tage den vagt man er sat på til – står man selv for at bytte indbyrdes.
Det er muligt at betale sig fra ikke at hjælpe. Dette koster 250 kr.
Café:
Det er muligt at købe mad og drikke under hele stævnet til gode priser, i vores Café på stævnepladsen, som vil have åbent hele weekenden mens stævnet kører. Og vi har et lækkert udvalg af både sundt og sødt.
Morgenmads Billetter:
Der kan tilkøbes morgenmadsbilletter til både lørdag og søndag morgen. Pris 50 kr. pr. Billet.
Rytter/ Hjælper Middag lørdag aften:
Traditionen tro vil det være muligt at købe rytter middag billetter til lørdag aften. – Menuen lægges på Stella's fb. Side når den er på plads.
Pris for rytter middag vil være 175 kr. for voksne og 125 kr. for børn under 10 år. – Aftenen igennem vil det være muligt at købe drikkevarer i vores Cafe.
Tilmelding: Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, med mindre dyrlæge/lægeerklæring kan fremvises.
Venteliste: Max. 20 på venteliste.
Du betaler fuldt startgebyr mm. For at stå på listen. Får du ikke plads, returner vi pengene via. Sporti.
Det vil ikke være tilladt at sælge sin plads til stævnet uanset årsag.
Rettelser:
ALLE ændringer/rettelser/eftertilmeldinger skal sendes til stævneudvalget corneliussen.anne@gmail.com
Ændringer er gratis indtil sidste tilmelding 23/8. Derefter koster det 100 kr. pr. ændring som indbetales til Stellas konto. Der er mange kommunikationsflader, og vi ønsker derfor, at I kun bruger denne mail, ellers betragtes ændringen ikke som gyldig.
Løbende info: Vil komme på vores fb. samt der sendes info mail ud til alle deltagere op til stævnet.
JUBIIIIII..... Vi glæder os til et par skønne dage sammen med jer.
Mvh. Stella´s stævneudvalg
Stella Islandshesteklub
Stella banen
Stenderup 36
6400 Sønderborg
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil