Gandur DRL efterårsstævne

13. - 14. september 2025

Gandur inviterer til DRL. Efterårsstævne d. 13 - 14 September 2025 på Vores baneanlæg i Skærup.

Vi glæder os til en fantastisk weekend sammen med klubbens hyggelige stævneryttere + familie, venner og publikum, hvor der skal dystes om en masse flotte sponsor præmier, rosetter mm.

Info om stævnet:
Tilmeldingen åbner d. 1.8. kl. 20.00 for medlemmer af Gandur og for ikke medlemmer d. 10.8 kl. 20.00

Tilmeldingsfristen er d. 1.9 kl. 20.00

Tilkøb lukker d. 7.9.25 – Ændringer + pizza lukker først d. 13.9

Stævnet har DRL. status. Der rides efter gældende regler i ”FEIF Rules and Regulations” – OBS på de nye regler for hestevelfærd 2025.

OBS. på at 5 års heste max. må starte 1 gang pr. dag – 6 års heste 2 gange pr. dag 7 års og ældre 3 gange pr. dag. Vær derfor OBS. på at få meldt fra evt. finaler hvis du løber ind i at din hest vil komme til at starte for mange gange på en dag.

Stævnet kræver rytter licens. Vær opmærksom på reglerne om rytterlicens der betyder, at alle ryttere skal købe licens hos Dansk Islandshesteforening. Læs mere om reglerne og hvordan du får licens.

Følgende klasser udbydes:
Sport A: (DRL) 5.1, 4.1, T.1, T.2
Sport B: (DRL) 5.2, 4.2, T.3, T.4
Sport D: 3 gang, 4.5, 4.3,T.8, T.7, T.5

Som noget nyt udbyder vi Futurity Tølt (FUT) og 4 gang(FUV) for 5 og 6 års heste. - Klasserne kræver D-licens.

Børne klasse – Her kan børn blive trukket rundt, lave triks på deres hest, ride selv – der kan vises skridt, trav, tølt. Pris for deltagelse 100 kr. - kræver ikke startgebyr og licens. Deltager barnet på en hest der ikke i forvejen er tilmeldt stævnet og i derfor skal bruge en fold, skal dette tilkøbes for 75 kr.

Dommer team:

  • Annette Kaas
  • Elise Engelby
  • Bente Krüger
  • Tanja Hagensen
  • Kit Korsgaard
  • Berit Ertmann
  • Helle Brændstrup

Check-in:
Der vil være online check-in med undtagelse af en gruppe tilfældigt udvalgte ryttere, der skal tjekke ind ved fysisk fremmøde i sekretariatet for at vise hestepas og gyldig vaccination. Har man efter tilmeldt skal man medbringe Tro- og love erklæring ved Check-in. Alle andre godkender automatisk tro og love erklæring ved at gennemføre deres stævnetilmelding. Husk du skal være tjekket ind senest 1 time før, din første klasse starter, ellers bliver du automatisk diskvalificeret fra hele stævnet. Vi gør opmærksom på at der kan laves stikprøvekontrol af hestens sundhedstilstand, hestepas og vacc. Under hele stævnet.

Bane og opvarmning:
Ovalbanen er 250 meter. Opvarmning foregår på dressur bane og nærliggende veje. Der vil være opsat skilte, hvor der er anvist hvor man må færdes til hest og i hvilket tempo, samt vi vil informere her om til ryttermøde lørdag morgen.

Startlister, program og finaler:
Startlister lægges online på ticker dagene op til stævnestart. Det er tiderne, der fremgår på ticker, der gælder! Der afvikles A-finaler i klasser hvor det giver mening og mulighed i tidsplanen. Junior/ ung ryttere præmieres i klasser med mange deltagere hvor chancen for finale minimeres.

Antal af finaler kan skifte hen mod stævne start, da der både kan komme til/ frameldinger samt ændringer lige op til. Dette vil fremgå af programmet, som ligeledes kan ses på ticker. Hold dig opdateret jævnligt, da der kan komme ændringer op til en time før en klassens start.

Pris for tilmelding:

  • Startgebyr  incl. Fold: 600 kr.
  • Pris pr. klasse 75 kr. (der kan vælges op til 3 klasser)
  • Hvis IKKE du er medlem af Gandur betales der ved tilmelding et Gæste medlems gebyr på 200 kr. som er svarende til et års medlemskab af klubben.

Adgangskrav til sport A:
finder du på www.islandshest.dk

Det er rytterens eget ansvar at have opnået karakterkravene til Sport A, og konstateres det efterfølgende, at de ikke er opfyldt, vil man blive diskvalificeret.

Fold:
Medbring selv hegnsmateriale og strømboks da dette er påkrævet. Alle heste på fold står på ejer/rytters eget ansvar. (Hingste må ikke stå på fold) Fold området beskrives nærmere i mail, der sendes ud ugen op til stævnet. Samt der er opsat skilte når i ankommer til stævne pladsen.

Boks:
15 stk. til rådighed – først til mølle.
Pris 400 kr. for boks – (Hingste skal altid stå på boks.) Husk at muge ud, og feje boksen inden hjemrejse, ellers fremsendes regning på 1000 kr.

Medbring selv strøelse, hø/wrap, foder, vandspand mm. Til din hest.

Camping:
Det er muligt at campere på stævnepladsen pris pr. enhed, uden strøm 75 kr. - Med strøm 150,- (Kun 6 pladser med strøm)

Parkering:
Der vil være opsat skilte med parkering både ifht. Publikum, og ryttere. Respektér venligst dette. Samt der på Gandurs FB. Vil ligge et kort over stævnepladsen – dette kort vedhæftes også i den info mail rytterne får ugen op til stævnet.

Hjælper tjans:
Alle deltagere bliver en del af hjælperholdet i form af dommersekretær, ledvogter, bånd farver., pølle opsamler, cafe eller andet. Man rydder selvfølgelig op efter sig selv, og vi har et fælles ansvar for, at vores områder er pæne og indbydende.

Hjælper planen vil være at finde på Gandurs fb. side ugen op til stævnet.

Har du handicap eller andet vigtigt vi skal tage højde for i planen, så skriv det i bemærkninger ved tilmelding, ellers kan vi ikke love at vi kan tage højde for jeres ønsker.

Hvis du eller andre du kender har lyst til at hjælpe ekstra. Så hører vi gerne fra dig/ jer på telefon eller sms - Stine på 22587117. Vi tager imod al hjælp med kyshånd.

Det kan være at bage kage til vores cafe, hjælpe med banen, sætte telt op/ tage ned, stå i cafe, side sekretær eller noget helt andet..

Café:
Det er muligt at købe mad og drikke under hele stævnet, i vores Tillids Café på stævnepladsen og vi har som altid et lækkert udvalg af koldt, varmt, sundt og sødt.

Pizza hygge lørdag aften. - Pris for Pizza voksen - 90 kr. og 70 kr. for børn under 12 år. - Tilmeldingen til pizza er åben frem til d. 13.9 kl. 14.00

Det er muligt at købe drikkevare i vores tillids café lørdag aften til pizza hygge. Vi håber at så mange som muligt vil deltage Lørdag aften. ”Det er her sammenhold og relationer opstår og holdes ved lige.”

OBS. caféen er med selvbetjening og modtager derfor udelukkende mobilepay.

Framelding, ændring og efter tilmeldinger:
Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, medmindre dyrlægeerklæring eller lægeerklæring kan fremvises forud for stævnestart.

Lægeerklæring eller dyrlægeerklæring sendes på mail til Camilla Kongsted camillakongsted@gmail.com

Ændringer kan laves frem til tilmeldingen lukker, her efter er det kun muligt hvis det giver mening ifht. Start lister og tidsplan. Pris pr. ændring 100 kr. - Vær OBS. på at din tilmelding er korrekt inden du afslutter, da evt. fejl vi skal rette også vil gælde som en rettelse.

Efter tilmelding er udelukkende muligt hvis de enkelte klasser og tidsplanen tillader det. Efter tilmeldingsgebyr 200 kr.

Alle ændringer, afbud og efter tilmeldinger skal ske til Camilla Kongsted camillakongsted@gmail.com

Venteliste:
Max. 10 på venteliste. Du betaler fuldt start gebyr mm. For at stå på listen. Får du ikke plads, refundere vi pengene via. Sporti, lige op til stævne start.

OBS!! - Det er ikke være tilladt at sælge sin plads uanset årsag.

Vaccinationer:
Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Hesten skal være vaccineret efter gældende regler, som i dette tilfælde er efter DRL regler, uanset hvilken klasse man rider. Vaccinationer der ikke opfylder reglerne for DRL afvises ved Tjek-in.

Link: Læs vaccine regler her. Benyt evt. Horsedoc’s vaccine beregner.

Info:
Vi forbeholder os retten til at annullere stævnet eller ændre stævneformen fra/ til 1 – 3 dage, ved for få el. mange deltagere. Vi afholder stævnet efter gældende retningslinjer ifht. Myndighedernes anbefalinger og forbeholder os retten til at aflyse hvis det ikke er muligt at overholde gældende retningslinjer.

Min. 40 deltager – Max 65 deltager – Max 10 på venteliste.

Løbende info omkring stævnet vil komme på vores fb. Side ”Lokalklubben Gandur” samt der sendes info mail ud til alle deltagere ugen op til stævnet.

Ved ankomst inden for de anviste tidspunkter, som vil fremgå i info mail ugen op til stævnet. Vil der være folk på pladsen til at guide jer rundt til parkering, bokse, folde, camping mm. Er du derfor ny i klubben, starter dit første stævne eller ved du at du har brug for en guide så anbefaler vi, at du kommer i de anviste tidsrum.

Ved spørgsmål der opstår på pladsen er man altid velkommen til at henvende sig i sekretariatet eller kontakte stævnelederen, så vil vi naturligvis forsøge at hjælpe jer.

Vi glæder os til et par skønne, sjove og hyggelige dage sammen med jer og ikke mindst jeres heste.

Mvh. Gandur´s Stævne folk.

Arrangørens kontaktinfo

Gandur



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Mødested/startsted

Gandur banen
Damkærvej 4
7080 Børkop
Danmark Vis på kort Navigér hertil