1. august 2025 - 31. juli 2026
Heklas Miniput Team 2025/2026
Så åbner vi for tilmeldingen til Heklas Miniput Team 2025/2026.
Elsker du islandske heste, og vil du gerne mødes med andre drenge og piger, som også elsker heste? Så er Heklas Miniput Team lige noget for dig.
Med Heklas Miniput Team ønsker vi at sætte fokus på fællesskabet mellem børnene og på de gode oplevelser med hesten.
Der er ingen krav om niveau eller erfaring. Det er også helt okay at have en trækker med under ridning.
Du skal selvfølgelig være medlem af Nordjysk Islandshesteforening Hekla for at være en del af teamet. Der er plads til 20 børn på teamet, og tilmeldingen foregår efter ”først-til-mølle” princippet.
Aldersgrænsen på teamet er 13 år.
Der vil være arrangementer, hvor vi har brug for, at børnene medbringer fx frokost, kage eller andet.
Op til hvert arrangement, vil der komme information ud til jer via en Facebook gruppe, som I tilføjes til, når jeres barn er med på teamet.
Der tages forbehold for ændringer i datoerne – dette meldes dog ud i god tid, hvis det bliver aktuelt.
Vær opmærksom på, at nogle af arrangementerne afholdes andre steder, end på Heklas Baneanlæg.
Pris pr. deltager kr. 1.500 (eksklusiv gebyr til Sporti) for perioden 1/8 2025 – 31/7 2026.
Prisen inkluderer opstartspakke og følgende arrangementer:
17. august – Opstartsdag i Hekla med forskellige aktiviteter
13. september – Endagstur til Læsø
24.-25. oktober – Overnatning i Heklas klubhus
14. november – Maximum i Aalborg
?? december – Julehygge og julefest for hele familien. Tid og sted kommer senere
17. januar – Kreahygge og oplæg om hestens anatomi, udstyr mm.
12. april – Kæphestestævne
30.-31. maj – Ridelejr på Gl. Klitgård Camping
Derudover kan der komme stævner og andre arrangementer, som er for egen regning. Info findes på Nordjysk Islandshesteforening HEKLA på Facebook.
Yderligere information kan ske ved henvendelse til
Trine Krogsgaard
tlf. 25218238
trinekrogsgaard@hotmail.com
Tilmeldingen åbner d. 23. juni 2025 kl. 20:00 og lukker d. 15. juli 2025 - eller når holdet er fyldt op.
Nordjysk Islandshesteforening Hekla
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil