14. september 2025 - 15. juli 2026
10 tilmeldte
Skal du med på Heklas nye udviklingsteam? — så vær klar, for tilmeldingen åbner snart.
Teamet er åbent for alle, der ønsker at dygtiggøre sig og udvikle sig som ryttere.
Der er plads både til dem, der søger det sociale, og til dem, der blot vil have undervisning. Det eneste krav er, at du er medlem af Nordjysk Islandshesteforening Hekla. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Formålet med teamet er at skabe udvikling hos den enkelte rytter og hest – uanset niveau.
Vi har været så heldige, at Jessica Hou Geertsen har sagt ja til at være teamets faste underviser. Jessica blev nordisk mester i 2024 og er en aktiv stævnerytter med stor erfaring i sadlen. Gennem flere år har hun arbejdet tæt sammen med Rasmus Møller Jensen og redet et bredt spektrum af heste, hvilket har givet hende en nuanceret forståelse for både ridning og hestetræning. Derudover har hun omfattende undervisningserfaring og formår med sin rolige, engagerede tilgang at styrke selvtilliden hos både rytter og hest. Hendes fokus er altid at fremme samarbejdet og bringe det bedste frem i hver ekvipage.
Foredrag
I løbet af efteråret/vinteren arrangerer teamet et foredrag med Jessica, hvor hun fortæller om sin oplevelse ved Nordisk Mesterskab 2024. Andre medlemmer af Hekla kan købe billet; overskuddet går til teamet.
Pris pr. deltager: 3.000 kr.
Inkluderer
7 × 30 minutters individuel undervisning
Foredraget “Oplevelsen til Nordisk Mesterskab 2024”
Vi kan desuden tage initiativ til fx fælles tur til Istølt, julefrokost m.m., hvis der er stemning for det. Disse aktiviteter er for
egen regning.
Datoer for undervisning
14/9-25
18/10-25
2/11-25
20/12-25
11/1-26
Februar: dato fastsættes senere
Marts: dato fastsættes senere
Der kan forekomme ændringer i kalenderen, da der endnu ikke er fastsat datoer for kåringer og stævner, som
underviseren skal deltage i.
Undervisningen starter som regel kl. 9.00 og afbrydes kun af en frokostpause på 30 minutter. Det forventes ikke, at du er der
hele dagen; fra gang til gang kan du melde til, om du ønsker at spise frokost med (for egen regning).
Undervisningen foregår primært på Heklas baneanlæg og enkelte gange i lejet ridehal på Hjallerup Rideskole, når årstiden
kræver det.
Hekla
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil