Tirsdag den 18. november 2025
1 tilmeldt, 39 ledige pladser
Toppur arrangerer en fortsættelse af de succesrige foredrag med Helle Knudsen. Denne her gang i samarbejde med Desirae Rasmussen fra ”Dynamisk bevægelse” hvor vi lægger fokus på sammenhængen mellem adfærd og bevægelse – når flokkens dynamik former hestens krop
Mange hesteejere kender efterhånden til værdien af at forstå hestens naturlige adfærd – men hvad nu, hvis vi går skridtet videre og ser på, hvordan denne adfærd ikke kun påvirker relationen, men også hestens måde at bevæge sig på? I dette foredrag dykker vi ned i sammenhængen mellem adfærd, bevægelse og motivation. Hvordan påvirker flokstruktur og sociale dynamikker hestens bevægelsesmønstre? Hvilken rolle spiller naturlig synkronicitet, kropssprog og de uskrevne "regler" i flokken – og hvordan kan vi som hesteejere bruge denne viden til at skabe både fysisk sundhed og lystfyldt samarbejde? Vi undersøger, hvordan motivation opstår naturligt, når hesten oplever, at den bliver forstået, og at dens måde at kommunikere og bevæge sig på bliver respekteret. Når vi tager udgangspunkt i hestens naturlige bevægelser og sociale adfærd, skaber vi ikke bare bedre bevægelse – vi skaber mere villighed, nysgerrighed og ro i samarbejdet. Sammen med Desirae Rasmussen, som står bag ”Dynamisk Bevægelse” og som arbejder med fysisk og mental styrketræning af heste, ser vi på, hvordan vi med afsæt i flokadfærd kan opbygge stærkere og mere balancerede heste – både fysisk og mentalt.
Desirae kombinerer etologisk forståelse med biomekanisk bevidsthed og viser, hvordan bevægelse kan blive en fælles kommunikationsform mellem hest og menneske. I foredraget vil vi bl.a. komme ind på:
Foredraget er en naturlig fortsættelse af de to første i serien, men det kan sagtens opleves uafhængigt.
Foredraget er kl. 18.00 – 21.00
Pris for deltagelse i foredrag kr. 250,-
Pris for Toppur medlemmer kr. 175,-
Pris for Toppur junior/ungrytter medlemmer kr. 125.-
Alle priser er + Sportigebyr.
Sidste tilmelding er d. 30/9-2025
Max 40 deltagere
Toppur giver en sodavand og et stykke kage, tager gerne din egen kaffe/te med 😊
Arrangementet afholdes på
Østervangskolen
D-Aula
Hammelvej 9
8370 Hadsten
Islandshesteklubben Toppur
Østervangs Skolen, D-Aula
Hammelvej 9
8370 Hadsten
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil