Stald Litirs føl og plagshow

Lørdag den 18. oktober 2025

Stald Litir byder velkommen til en dag, hvor de unge islandske heste er i centrum.

Vi er så heldige, at FEIF kåringsdommer John Siiger Hansen vil komme og bedømme du unge hestes bygning, bevægelse og udstråling.

Der kan meldes til i følgende klasser:

  • Hingste- og hoppeføl.
  • 1 års hingste/vallaker og hopper.
  • 2års hingste/vallaker og hopper.
  • 3 års hingste/vallaker og hopper.

Pris pr. føl/plag 350,-

FEIFs icefoal.com platform bruges til bedømmelse og registrering, derfor skal alle føl være chippet inden tilmelding.

Som afslutning på dagen, hædres bedst bedømte hoppe, bedst bedømte hingst og publikums favorit på tværs af alle klasser.

Der er rosetter til de tre bedst placerede i hver klasse. 

Alle klassevinder er automatisk udtaget til best in breeding, samt føl med pointsum 135 og derover, og plage med pointsum 125 og derover.
Best in Breeding afholdes 8. november 2025 i Randers.

Der er mulighed for leje af boks. 
Boksene er placeret på to forskellige adresser, hvor boksene ved ridehuset er strøet med halm og forbeholdt hopper med føl.
De øvrige bokse er placeret ca 400 meter fra ridehuset og er strøet med tørv og spåner.
Der er mulighed for at dele en boks.
Her deles en boks mellem to heste fra samme eller flere ejere. Boksen kan enten deles formiddag/eftermiddag efter behov, eller med to heste i boksen på samme tid.
Alle bokse skal forlades rengjorte. (Fjerne klatter)
Hingsteejere opfordres til at medbringe boksgardiner.

Der er mulighed for opsætning af folde til sine heste med medbragt hegnsmateriale og strømgiver. 
Alle foldpladser er på græs, og skal forlades rengjorte.

Husk vandspande og evt krybber, samt stråfoder.

Boks 350,-  Deleboks 500,- Fold 75,-

Praktiske oplysninger:

  • For at mindske sygdomsspredning, anbefales det at i tager temperatur på hesten 3 dage forud for deltagelse.
  • Alle deltager skal tjekke ind ved fremvisning af hestepas. 
  • Hestene fremvises alene, undtaget er føl der vises ved hoppens side.
  • Man fremviser og driver selv sine heste.
  • Der er navneskilte på alle bokse.
  • Information om tildelte bokse, folde, info om parkering, adgangforhold, vand, m.m. fremsendes på e-mail ca en uge inden arrangementet.

Alle os hos Stald Litir glæder os til at byde jer velkommen. 

Arrangørens kontaktinfo

Stald Litir v/Lenette Bech


Mødested/startsted

Hjelmsølillevej 17
4160 Herlufmagle
Danmark Vis på kort Navigér hertil