Søndag den 5. oktober 2025
6 tilmeldte, 6 ledige pladser
Information og program.
Ringe-Espe Rytterlaug inviterer til introduktion til TREC. Vi får besøg af Annalise Andersen og Dorrit Kirckhoff Hansen, som vil give en spændende introduktion til TREC som aktivitet med vores heste. Dagen vil bestå af en introduktion til TREC og en smagsprøve på hver af de tre faser, som sportsgrenen består af.
POR – Vi rider en kort tur (3-4km) i området omkring Trec- og terrænbanen i Tarup Davinde. Vi inddeler os i mindre hold, efter niveau/tempo, så der er plads til alle. Der udleveres kort over ruten og der vil blive taget tid på ruten.
MA – Der rides på sporet rundt om terrænbanen i skridt og trav/tølt eller galop.
PTV – Øvelserne på banen vil blive gennemgået, og man vil kunne prøve kræfter med de øvelser man har lyst til. Øvelserne kan gennemføres enten for hånd eller fra hesteryg. Er der øvelser man ikke ønsker at gennemføre, springes de blot over.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i dagen, blot nysgerrighed på sporten.
Der er plads til op til 12 deltagere.
Pris for deltagelse:
Medlemmer af Ringe/Espe Rytterlaug. |
100 kr. |
Andre |
150 kr. |
Tilmelding sker via Sporti
Tilmeldingsfristen er d. 01.10
PROGRAM:
9:30-10:00
Ankomst og ”parkering” – husk hegn til pausefold.
Ringe-Espe Rytterlaug sørger for en kop kaffe/te og formiddagskage.
10-12
Fælles introduktion til TREC og de tre faser.
Opsadling og afgang på ruten
Efter turen vil der være instruktion til MA – gangarter og tempo.
12-13
FROKOST – husk at medbringe en god madpakke.
13-15
Gennemgang og afprøvning af øvelser på PTV-banen (to hold)
Hvis der er stemning for det, kan man prøve at ride en ”bane” med efterfølgende mundtlig bedømmelse.
Yderligere informationer:
Sted: Kurset foregår på Trec og Terrænbanen i Tarup Davinde. Parkering med hestetrailer foregår ved hundeskoven: Langagervej 1, 5220 Odense SØ. Se kortet på siden: https://tarupdavinderytterlaug.dk/trec-terraenbane . Der er ca 400m fra p-pladsen til indgangen til terrænbanen.
Færdsel på banen sker på eget ansvar. Vi opfordrer til, at man anvender ridehjelm og ikke overvurderer sine egne - eller hestens – evner.
Der er mulighed for at opsætte små pausefolde til hestene – medbring selv pæle og tråd. Evt en skovl til at rydde op efter dagen.
Der er desværre ikke toiletter på området ved TREC-banen. Man kan anvende toiletterne ved Mødestedet, ved Anes høj eller ved badesøen (eller en busk). Vi må lige skiftes til at køre de få minutter.
Husk at medbringe vand til dig selv og hesten, hvis I ikke vil drikke søvand.
Ringe-Espe Rytterlaug
Langagervej 1
5220 Odense SØ
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil