ASKA: Gædingalist træningsstævne

Søndag den 2. november 2025

11 tilmeldte

ASKA inviterer til Gædingalist træningsstævne d. 2. november 2025 på Vilhelmsborg.

Gædingalist er en konkurrenceform, hvor det handler om at forbedre gangarterne gennem dressurøvelser. Det er “gangartsdressur” på en ridebane, hvor rytteren viser hesten i et program igennem en række selvvalgte øvelser til musik, og som indeholder bestemte gangarter og dressurøvelser. Der gives særskilte karakterer for øvelserne, rytterens opstilling og indvirkning samt flow og harmoni.

Info om stævnet
Tilmeldingen åbner d. 29. september kl. 20.00 for ASKA-medlemmer og d. 2. oktober kl. 10.00 for ikke-medlemmer.
Tilmeldingsfristen er d. 23. oktober 2025 kl. 22.00.

Følgende klasser udbydes:

  1. Let
  2. Middel
  3. Svær

Generelt om klasserne:
Rytteren sammensætter selv øvelser og rækkefølgen af disse til sit program til musik. Dog skal programmet indeholde nogle obligatoriske øvelser og et antal sideversøvelser, retningsøvelser og gangarter. Stævnet og klassens sværhedsgrad afgør, hvilke obligatoriske øvelser der skal vises og antallet af sideversøvelser, retningsøvelser og gangarter. En klasses obligatoriske øvelser skal indgå i programmet.

Øvelsesark til afkrydsning fremsendes løbende til dem der tilmelder – vær tålmodig, det skal nok komme.

Sammensæt programmet, så det passer til dig og din hest - hellere lykkes med et lavere niveau end at sætte barren for højt.

For alle klasser gælder, at programmet starter og slutter med tydelig hilsen til dommerne fra parade eller i bevægelse. Programmet kan starte hvor som helst på banen.

Der må gerne vises flere øvelser ud over det obligatoriske antal for en klasse. De øvelser, man ønsker at vise, krydses af i et øvelsesark, som returneres til ASKA senest d. 23. oktober. Viser man færre øvelser end det obligatoriske antal, gives der 0 for hver af de manglende øvelser. Viser man flere, gives der point for de bedste øvelser svarende til det antal øvelser, man som minimum skal vise for en klasse. De obligatoriske øvelser skal selvfølgelig vises. Fremviste øvelser, der ikke er krydset af, tæller ikke med i bedømmelsen.

Sidebevægelser og øvelser på buet spor skal vises på begge volter.

Sidebevægelser skal være vist tilstrækkeligt længe til, at dommerne kan bedømme deres kvalitet – minimum 10 meter.

Skridt vises min. 30 meter.

Gangarter vises ½ runde på sporet, 1/1 midterlinje eller 1/1 diagonal.

Desuden bedømmes rytterens opstilling og indvirkning, samt flow og harmoni.

Rytteren har 4 min og 30 sek. til at udføre sit program i let og middel klasserne og 5 min i svær. Tid og musik starter når rytteren hilser eller senest 30 sek efter, at rytteren er kommet ind på banen. Øvelser der ligger ud over de 5 min., som programmet må vare, vil ikke tælle med i bedømmelsen. Udridning foregår i roligt tempo af hurtigste rute efter endt program.

Tilmeldte ryttere vil få tilsendt en øvelsesliste, hvor de øvelser man ønsker at vise skal krydses af. Alle ryttere skal senest d. 23. oktober 2025 kl. 22.00 returnere øvelseslisten med de valgte øvelser og musikønske (skal kunne findes på spotify).

Obligatoriske øvelser:

Let: rolig, løsgjort, frem og ned, arbejde taktfast og rytmisk og være bøjelig til begge sider. Versade (min. 10 m), minimum 3 gangarter hvor tølt er obligatorisk. Minimum en sidebevægelse.

Middel: rolig, løsgjort, frem og ned, arbejde taktfast og rytmisk og være bøjelig til begge sider, kunne ligeudrettes og være eftergivende. Minimum 2 sidebevægelser, hvor en skal være i tølt, trav eller galop, minimum 3 gangarter hvor tølt er obligatorisk. Alle øvelser vises uden støtte fra barrieren, dvs. min 2 m indenfor sporet. Undtagen pas, temposkift i tølt og tølt for løse tøjler. Vises ikke pas, skal man vise to typer tølt.

Svær: rolig, løsgjort, frem og ned, arbejde taktfast og rytmisk og være bøjelig til begge sider, kunne ligeudrettes og være eftergivende. Minimum 2 sidebevægelser, hvor en skal være i tølt, eneste sidebevægelse der må rides i skridt er bagpartsvending, minimum 3 gangarter hvor tølt er obligatorisk. Alle øvelser vises uden støtte fra barrieren dvs. min 2 m indenfor sporet undtagen pas, temposkift i tølt og tølt for løse tøjler. Vises ikke pas, skal man vise to typer tølt.

Dommere:
Pernille Lyager Møller
Pernille Harslund

Dommer sidder på langsiden (ved E) udenfor ride-området.

Tjek-in:Ryttere skal tjekke ind ved fysisk fremmøde i sekretariatet og forevise stævnepas eller hestepas samt gyldigt vaccinationskort. Tro- og love udfyldes i forbindelse med tilmelding. Husk du skal være tjekket ind, senest 1 time før din klasse starter, ellers bliver du automatisk diskvalificeret. Åbning af check-in vil fremgå af rytterbrevet.

Bane: markeres i gul hal med dressurhegn.

Let og middel kan ved tilmelding vælge mellem 18*40 eller 18*60. Svær rider på 18*60 bane. Indgang i hjørnet mellem F og A. Det er muligt at prøve banen om morgenen. Tidspunkt fremgår af rytterbrevet, der sendes ud ugen op til stævnet.

Opvarmning foregår på udendørs. Du kan benytte dressurbanerne ved østbaneanlægget hvis du har et facilitetskort – der fås hos Vilhelmsborg med 50% for ASKA-medlemmer (link).

Mellemgangen fungerer som collecting ring.

Startlister og program: lægges online på ASKA FB siden, i dagene op til stævnestart. Der afvikles ikke finaler.

Musik: Rytterne må selv vælge musik til deres program. Musikken skal kunne findes på spotify og musikønsker skrives på øvelseslisten der fremsendes på mail til aska.pernille.svendsen@gmail.com senest d. 23. oktober 2025 kl. 22.00. Musikken starter når rytteren hilser på dommerne og programmet starter, med mindre man ønsker den skal starte før – så via håndsoprækning.

Pris for deltagelse pr. klasse:
ASKA-medlemmer 350 kr.
Ikke ASKA-medlemmer 450 kr.

Ændringer/videresalg af start efter tilmeldingen er lukket d. 23. oktober kl. 22.00: 100 kr. pr. ændring.

Fold: Fold er inkluderet i startgebyret. Medbring selv hegnsmateriale. Strøm er påkrævet af sikkerhedsmæssige årsager, da foldområdet ligger tæt på letbanen, og der er ikke hegnet af. Alle heste på fold står på ejer/rytters eget ansvar. Medbring selv hø/wrap og spand til vand. Foldområde beskrives nærmere i rytterbrevet, der sendes ud ugen op til stævnet. Det er kun dem, der har købt boks, der kan sadle op indenfor. Obs at jorden kan være frossen.

Boks: 750 kr. for boks inkl. 2 pakker Easy-strø og udmugning. Hingste skal altid stå på boks. Medbring selv wrap og spand til vand. Det er permanente bokse, men der er ikke vandkopper i boksene. Bokse kan anvendes fra lørdag aften kl. 20.00.

Parkering: Parkering foregår på den store parkeringsplads ved stævnestaldene på modsatte side af vejen. Det er IKKE tilladt at holde på parkeringspladsen med trailer ved Blå hal, denne er forbeholdt publikum.

Hjælpertjans: Man rydder selvfølgelig op efter sig selv, og vi har et fælles ansvar for, at vores områder er pæne og indbydende.

Café:  Det er muligt at købe varme og kolde drikke, samt kage og nudler i vores lille selvbetjeningscafe. Der er ikke varme i hallen.

Der er et maksimalt deltagerantal på 40 ekvipager. Ved færre end 20 tilmeldte, aflyses arrangementet. Der oprettes ikke venteliste.

Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, uanset årsag.

Vi opretter ikke venteliste. Det er tilladt selv at sælge sin plads. Alle ændringer og rettelser sendes til aska.pernille.svendsen@gmail.com. Der kan foretages ændringer frem til og med d. 28. oktober kl 22.00.

Vaccinationer: Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Hesten skal være vaccineret indenfor de seneste 12 mdr. ved deltagelse. Vaccinationer der ikke opfylder reglerne afvises ved Tjek-in.

Vi forbeholder os ret til at annullere stævnet ved for få deltagere. Vi afholder stævnet efter gældende retningslinjer ift. myndighedernes anbefalinger og forbeholder os retten til at aflyse eller ændre formen, hvis det ikke er muligt at overholde gældende retningslinjer.

Løbende info omkring stævnet vil komme på Facebooksiden ASKA samt på mail.

Vi glæder os til en helt fantastisk dag sammen med jer.

Mvh. ASKA

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Blå hal, Vilhelmsborg
Beder Landevej 101
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil