Klub Langtved: Sensommer-hyggestævne på Langtved

Lørdag den 29. august 2026

37 tilmeldte

Klub Langtved: Sensommer-hyggestævne på ovalbanen

Klub Langtved inviterer til hyggestævne lørdag d. 29. august 2026 på ovalbanen på Langtved. Stævnet foregår i dagtimerne.

Tilmeldingen åbner den fredag d. 12. juli kl. 18.00 på SPORTI.

Tilmeldingsfrist er fredag d. 14. august kl. 22.00.

Der kan startes i følgende klasser:

  • T.8 (valgfrit tempo tölt på begge volter)
  • T.7 (langsom tempo 1. volte, valgfrit tempo 2. volte)
  • T.8 junior (valgfrit tempo tölt på begge volter)
  • T.8 miniput (valgfrit tempo tölt på begge volter)
  • T.5 (langsom tempo tölt på 1. volte, der skiftes volte, derefter vises tölt med øgning af tempo på langsiden, og til sidst vises middel til hurtig tölt)
  • T.6 (valgfrit tempo tölt på 1. volte, langsom til middel tempo tölt med løse tøjler på langsiden på 2. volte)
  • 3-gang (valgfrit tempo tölt, langsom til middel tempo trav, middel skridt)
  • 3-gang junior/miniput (valgfrit tempo tölt, langsom til middel tempo trav, middel skridt)
  • 4.5 (valgfrit tempo tölt, langsom til middel tempo trav, middel skridt, langsom til middel tempo galop)
  • 4.5 junior/miniput (valgfrit tempo tölt, langsom til middel tempo trav, middel skridt, langsom til middel tempo galop)
  • 4.2 (langsom tempo tölt, langsom til middel tempo trav, middel skridt, langsom til middel gallop, hurtig tempo tölt)

Der afholdes IKKE finaler i tölt-klassserne. Efter tölt-klassernes udtagelser uddeles der rosetter til de fem bedst placerede i klassen.

Der afholdes A-finaler i gangartsklasserne ved mere end 6 deltagere.

Aldersgrupper:

  • Miniput 0-11 år
  • Junior 12-15 år
  • Seniorer 16+

Gangartsklasser for junior/miniput rides som en samlet klasse med én finale med de fem bedst rangerede ekvipager – uanset rytterens alder. I disse klasser er der ikke separat rangering af juniorer og miniputter.

Vær opmærksom på regler for hestens alder.

  • 5 års heste må gå max. 1 gange om dagen.
  • 6 års heste må gå max. 2 gange om dagen inkl. finale.
  • 7 års heste og ældre må gå max. 3 gange om dagen inkl. finale.

Der er plads til 75 deltagere. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Der rides efter FIPO-regler hvad angår bid, boots, klokker og hovlængde.

Rytterlicens er ikke nødvendig, da stævnet ikke dømmes af DI-dommere.

Tilmeldingen er bindende. Bliver man forhindret, er man velkommen til at sælge sin plads, men der kan kun ændres rytters navn og hest - Ikke klasse eller volte. Der modtages ikke ændringer efter 14. august 2026.

Henvendelser omkring stævnet besvares først efter 14. august. 

Program og startlister sendes ud pr. mail i ugen op til stævnet.

Der skal medbringes hestepas.

Vær opmærksom på, at der på stævnedagen er  indtjek mellem kl 8-8.30 – hvor deltagere skal møde op.

Deltagelse sker på eget ansvar og risiko.

Pris for deltagelse, medlemmer af Klub Langtved: 350 kr. ex. SPORTI administrationsgebyr

Pris for deltagelse, ikke-medlemmer af Klub Langtved: 400 kr. ex. SPORTI administrationsgebyr

Arrangørens kontaktinfo

Klub Langtved



Se arrangørklubben på SPORTI

Klub Langtved

Mødested/startsted

Langtved Isheste
Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil