Gandur-foredrag Hestens smerteudtryk under ridning

Torsdag den 19. februar 2026

25 tilmeldte

Gandur slå endnu engang dørene op til et lærerigt foredrag.. Denne gang er temaet, ”Hestens smerteudtryk under ridning”

Vi har været så heldige at få dyrlæge Johanne Balling Carson fra Trekantens Hestepraksis til at komme og gøre os klogere på, hvordan vores heste giver udtryk for smerte under ridning. Desuden vil hun give os viden om, hvordan mavesår påvirker hestens smerteudtryk, når den bliver redet.
Når vi ved mere om hestens smerteudtryk, giver det os meget bedre mulighed for at forstå vores ridehestes adfærd og sætte ind, så vi kan øge deres velfærd.

Johanne Balling Carson er hestedyrlæge med mange års erfaring indenfor faget. Inden hun startede egen udkørende hestepraksis, Trekantens Hestepraksis, har hun arbejdet på blandt andet Faxe Hestehospital og Højgård Hestehospital.
I sit virke som hestedyrlæge, interesserer Johanne Balling Carson sig særligt for hestens præstation og bevægeapparat, ligesom hun har efteruddannet sig som veterinær kiropraktor.

Sammen med Johanne kommer også en konsulent fra et medicinalfirma, som vil fortælle os om mavesår generelt. På den måde får vi yderligere viden om, hvad smerteadfærden i forbindelse med mavesår stammer fra.

Glæd dig! Det bliver en lærerig, spændende og hyggelig aften i godt selskab.

Gandur byder sædvanen tro på kaffe/te og kage.
Sodavand kan købes.

Vi mødes i Markant i Børkop TORSDAG D. 19. FEBRUAR, hvor dørene åbnes 18.30

Tilmeldingen er åben nu for medlemmer af klubben, tilmelding for ikke medlemmer åbner d. 7.2 – Tilmeldingen lukker d. 14.2 kl. 20.00

Foredraget begynder kl. 19, og vi regner med at slutte ca. kl. 21.

Det er gratis for medlemmer at deltage.
Ikke-medlemmer: 100 kr.

Kontaktinfo:
Gitte 30262524 gittenielsen73@me.com

Arrangørens kontaktinfo

Gandur



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Mødested/startsted

Markant, Børkop Bibliotek, store sal
Ågade 6
7080 Børkop
Danmark Vis på kort Navigér hertil