Søndag den 5. juli 2026

Sådan kommer du i betragtning til landsholdet 2026
Til sommer går det løs til De Nordiske Mesterskaber i Sverige.
For at komme i betragtning til det danske landshold 2026, skal du først og fremmest tilkendegive, at du står til rådighed for landsholdet.
Hvem udtager?
Landsholdet udtages af Udtagelsesudvalget.
Udtagelsesudvalget er nedsat under Sportskomitéen, som er hovedansvarlig for de endelige udtagelsesbeslutningerne.
Udtagelsesudvalget består af:
Udtagelsesudvalget vil følge stævnesæsonen fra start 2026 til og med DM2026, både online og fra stævnepladserne.
Der vil blive holdt øje med de ryttere, der har tilkendegivet at stå til rådighed for det danske landshold. Derfor er det vigtigt for arbejdet med udtagelse af landsholdet, at du tilmelder dig så hurtigt som muligt, hvorfor prisen stiger hvis du tilmelder dig meget sent i sæsonen.
Hvor mange skal udtages?
I år skal både et sports- og gæðingakeppni landshold afsted.
Antal ryttere – sport
Der kan udtages op til:
Antal ryttere – gæðingakeppni
Der udtages op til 4 ekvipager pr. klasse i:
Derudover kan UU udtage reserveryttere i både sport og gæðingakeppni.
Der stilles ikke nødvendigvis med fuldt hold.
Tilkendegivelse – hvad indebærer det?
Tilkendegivelse betyder, at du optages på den liste, som Udtagelsesudvalget følger fra sæsonen start til og med DM2026 samt at du er i betragtning til at repræsentere Danmark ved NM2026 i sport og/eller gæðingakeppni.
Når du har tilkendegivet, indebærer det, at du har gennemlæst og accepteret vilkårene i:
Du har også accepteret, at du;
Enhver overtrædelse af vilkår i ovennævnte kan medføre udelukkelse fra landsholdet.
Udtagelsesregler og kriterier 2026
Den endelige udtagelse af landsholdet beror altid på en faglig vurdering af, hvordan det optimale hold kan sammensættes med henblik på at opnå det bedst mulige resultat til NM2026.
For at understøtte gennemsigtighed og kvaliteten i den endelige udtagelse af landsholdet er der udarbejdet regler, som er ufravigelige og kriterier, som vægter tungt i den endelige vurdering.
Udtagelsesregler og kriterier kan læses her.
Hvad skal jeg tage stilling til, når jeg tilkendegiver?
Udover rammer, regler og kriterierne er det en god ide, allerede når du tilkendegiver, at du overvejer om du vil stå til rådighed for enten sport eller gæðingakeppni til NM. Det er stadigt muligt at stå til rådighed for begge dele.
Du skal tage stilling til, om du ønsker at stå til rådighed som reserve for landsholdet.
Det er en god ide, at du overvejer om du vil have en groom med samt hvem det eventuelt skal være.
Prisen for at tage en groom med, vil være ca. 1000 kr. (forbehold for ændringer).
Du skal også allerede nu overveje, om du ønsker at bo på hotel eller camping.
Hotel
Åhus Seaside spahotel er lokaliseret 10 km. Fra stævnepladsen og er inkl. morgenbuffet med mulighed for tilkøb af adgang til hotellets spaområde.
Pris: 9900 kr. for single dobb. room
Du kan læse mere om hotelløsningen på ahusseaside.com.
Camping
Campingpladsen er lokaliseret på stævnepladsen og er inkl. Én campingenhed, el, bade- og toiletfaciliteter.
Campingløsningen er ekskl. campingvogn og morgenmad.
Pris: ca. 2675 kr. (med forbehold for prisregulering fra udbyder)
Økonomi som landsholdsdeltager 2026
Som landsholdsdeltager må du forvente en egenbetaling på mellem ca. 16.000 kr.- 23.000 kr. (med forbehold for ændringer) for at deltage i NM2026 - alt efter om det er hotel eller campingløsning, der ønskes.
Prisen er ekskl. omkostninger for evt. groom.
Det endelige beløb vil være til forfald til betaling via Sporti.dk, når det nye landshold samles for første gang søndag d. 5. juli 2026 til DM2026.
Hvad betaler jeg for?
Egenbetalingen dækker deltagergebyr, boks, spåner og hø/wrap, fælles ekstra bokse til udstyr, landsholdssamlinger, udgifter til landsholdsledelse samt udgifter til hotelophold/campingenhed, frokost alle dage, landsholdstelt med inventar og snacks samt udgifter til beklædning og hjelme.
I egenbetalingen er der fratrukket beløb fra sponsorater og donationer.
Hvilke ekstra udgifter skal jeg forvente, hvis jeg bliver udtaget?
Hvis du ønsker at medbringe en groom, skal du forvente en merudgift på ca. 1000 kr. (med forbehold for ændringer).
Den pris inkludere adgang og frokost alle dage.
Yderligere må man som landsholdsdeltager beregne egenbetaling på udgifter til sundhedstjek af din hest hos egen dyrlæge lige inden afrejse, transport til Sverige samt lovgivningsmæssige tilladelser til transport i forbindelse med deltagelse i NM i Sverige.
Priser for landsholdstilkendegivelse (ekskl. SPORTI administrationsgebyr):
Det opkrævede beløb for tilkendegivelse tilbagebetales ikke uanset om man kommer med på landsholdet eller ej.
Indbetalingerne for landsholdstilkendegivelserne finanser end en del af udtagelsesudvalgets rejseomkostninger i forbindelse med udtagelse af landsholdet 2026.
Kommunikation
Generelle sportslige spørgsmål kan rettes til Landsholdsleder (eg@islandshest.dk) eller Sportskomiteen (sportskomiteen@islandshest.dk).
Spørgsmål om udtagelse rettes til Landsholdsleder før den endelige udtagelse af landsholdet til DM2026.
Efter udtagelsen rettes alle henvendelser til Sportskomitéen.
Dansk Islandshesteforening
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil