ASKA: Forstå flokstruktur (foredrag 1)

Mandag den 13. april 2026

Flokstruktur i praksis – Bedre trivsel og færre konflikter (foredrag 1)

ASKA har lavet en aftale om en foredragsrække med Helle Vestergaard Knudsen, som ejer Flokadfærd.dk, og som er ekspert i hestens adfærd og trivsel. Det første foredrag introducerer til ’floktruktur’, som giver den helt grundlæggende forståelse for hestens liv i flokke, og hvad det betyder for dens trivsel.

Hestens flokinstinkt kan vi ikke slukke for. Det er til stede i alle situationer i dens liv, uanset om det er i stalden, på sygefold, i flok, i hestetraileren eller på stævnepladsen. Derfor er det et vigtigt parameter for dens trivsel, og selv små justeringer kan gøre en stor forskel for både hestens og din oplevelse – og jeres præstation sammen.

Til dette foredrag får du nyttig viden om hestenes naturlige adfærd og valg af flokmedlemmer. Du får redskaber til at opdage, hvor du kan sætte ind med små ændringer, der kan have stor betydning for din hest.

Foredraget giver gode redskaber til at forstå din hest og hesteflok, uanset om dine heste er opstaldede, eller om du står med ansvaret for andres heste i din stald. Du får håndgribelige værktøjer med hjem, som kan bruges i dagligdagen med det samme.

Nogle af emnerne du vil møde til aftenens foredrag er:

  • Kan vi bruge vildhesteadfærd 1:1 med vores tamheste?
  • Kan alle tamheste gå i flok?
  • Hestenes flokstruktur – hvordan sammensætter du en god flok?
  • Rollefordeling i flokken
  • Hestenes interne opdragelse af unge heste
  • Hingsteadfærd – kan en vallak bruges?
  • Hvordan vælger du opstaldningssted?
  • Sent kastrerede vallakker – som bedækker/slås
  • Naturlig adfærd som kan være tegn på stress ved tamheste
  • Sådan kan du bruge din nye viden i din hverdag.

Foredraget er relevant for både hesteejere med opstaldede heste og for staldejere. Der vil være inspiration og viden at hente for alle.

Tidspunkt:
Mandag d. 13. april kl. 18-21

Pris:
200 kr. for medlemmer af ASKA og 250 kr. for øvrige. Tilmelding via Sporti senest d. 1. april. Arrangementet gennemføres ved 21 tilmeldte. Der er plads til 27 deltagere i alt.

Sted:
Foredraget holdes på Havbakkegaard, Ajstrup Strandvej 52, 8340 Malling.

Rabat på efterfølgende foredrag:
Hvis du melder dig til flere foredrag i foredragsrækken, får du 50 kr. i rabat på de efterfølgende foredrag. Du kan allerede nu tilmelde dig flere og sikre dig plads. Se under ASKA’s arrangementer på Sporti og find de andre foredrag i foredragsrækken der. 

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Havbakkegaard
Ajstrup Strandvej 52
8340 Malling
Danmark Vis på kort Navigér hertil