Søndag den 20. september 2026
Gandur invitere til trailerlæsnings kursus med Mette Kathrine Gram Husted.
Mette Katrine er uddannet adfærdstræner igennem Camilla Stormont og har de seneste år fokuseret på positiv forstærkning og har arbejdet meget med heste, der udviser uønsket adfærd. Hun har derudover beskæftiget sig meget med trailertræning.
I træningen bliver der lagt stor vægt på, at hesten er tryg og med på de enkelte trin,så det bliver en god oplevelse, men også en holdbar løsning.
Vi starter dagen ca. kl. 10.00 med 1 times teori om trailertræning, hvor Mette vil komme ind på de metoder hun benytter, og de forskellige udfordringer, der kan være i forbindelse med trailerlæsning.
Herefter frokost pause og evt. spørgsmål inden vi starter ud med den første af de 3 tilmeldte heste, hvor der arbejdes ud fra de principper vi har talt om under teorien og med udgangspunkt i den enkelte hest ́s udfordringer.
Mødested – Damkærvej 4 7080 Børkop
Deltagelse med hest:
Der sættes ca. en time af til hver hest, men med forbehold for at nogle heste kræver enden kortere eller længere tid.
Du skal selv stille trailer tilrådighed når du deltager med hest. Traileren køres ind på dressur banen, når træningen med din hest foregår.
Der er folde ved klubhuset som kan benyttes af de heste der deltager ved kurset. - Husk mad og vandspand til hesten. Vand hentes oppe i stalden.
OBS!! Deltager du med hingst, må denne ikke stå på fold, kontakt da arrangør ifht. Boks. Dette koster 200,-
Praktisk info og pris:
Gandur er vært ved kaffe, te og kage på dagen. Og der kan købes kolde drikke dagen igennem – vand og sodavand.
- Husk madpakke til frokost.
Der er ikke wc på stedet.
Min. 3 deltager med hest + 7 uden hest for at vi gennemføre.
Max. 3 med hest + 20 uden.
Medlem med hest 300,- / uden hest 200,-
IKKE medlem med hest 400,-/ uden hest 300,-
Info Mail sendes ud til deltagerne ugen op til kurset.
Vi glæder os til en lærerig dag med tips og tricks til trailerlæsning og træning.
Mvh. Gandurs Aktivitetsudvalg.
Gandur / Stine Døssing
Damkærvej 4
7080 Børkop
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil