Sólfaxi: Førstehjælpskursus til hest og rytter

Torsdag den 7. januar 2027

🐴Førstehjælpskursus til hest og rytter – bliv klædt på til at handle, når uheldet er ude!

Islandshesteklubben Sólfaxi inviterer til et spændende og lærerigt førstehjælpskursus, hvor vi sætter fokus på hestens sundhed, sygdomstegn og håndtering af akutte situationer.
Som hesteejer eller rytter er det vigtigt at kunne genkende de første tegn på sygdom og vide, hvordan man bedst hjælper sin hest, indtil dyrlægen når frem.
Kurset kombinerer teori og praktiske demonstrationer, så du får værdifuld viden, som du kan tage direkte med hjem i stalden.

🩺 Hvad skal vi lære?

Hestens sundhed og forebyggelse

  • Generel pasning og pleje, herunder vaccination, tænder, ormekur og skoning.
  • Sikkerhed og potentielle farer på stald og fold.
  • Hvad bør et godt staldapotek indeholde?

Når uheldet er ude

  • Førstehjælp ved sår og skader.
  • Forbindinger og korrekt sårbehandling.
  • Hvordan kontrollerer man hestens puls og vejrtrækning?
  • Håndtering af smitsomme sygdomme.
  • Hvornår skal dyrlægen kontaktes?

Lær at genkende sygdomstegn

  • Kolik
  • Forfangenhed
  • Halthed
  • Diarré
  • Nyreslag
  • Øjenlidelser

🎓 Hvem kan deltage?
Kurset er relevant for alle, der omgås heste – uanset om du er ny hesteejer, erfaren rytter, underviser eller arbejder professionelt med heste.

Kurset er tilrettelagt efter Dansk Islandshesteforenings krav til førstehjælpskurser for heste og ryttere og er derfor også relevant for dig, der ønsker at uddanne dig til unghestetræner eller FEIF Level 1-instruktør. Alle deltagere får dokumenteret deres deltagelse med et diplom der opfylder DI’s uddannelseskrav

📍 Praktisk information

📅 Dato: 7. januar 2027

🕘 Tidspunkt: Fra kl. 16:00 til 20:00

📍 Sted: Bjalderbækvej Nord 17, 7400 Herning

👩‍⚕️ Underviser: Holstebro Hestepraksis

💰 Priser:

  • Klubmedlemmer: 750 kr.
  • Ikke-medlemmer: 950 kr.

Priserne er eksl. sporti-administrationsgebyr.

❤️ En investering i din hests sikkerhed

Ingen ønsker at stå i en akut situation med en syg eller skadet hest. Men med den rette viden kan du gøre en vigtig forskel.
Vi glæder os til en spændende og lærerig dag med fokus på hestevelfærd, praktisk førstehjælp og ny viden!

Vi glæder os til at se jer!
Islandshesteklubben Sólfaxi

Arrangørens kontaktinfo

Islænderklubben Sólfaxi



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Sólfaxi

Mødested/startsted

Bjalderbækvej 17
7400 Herning
Danmark Vis på kort Navigér hertil


Nærmere præcisering: Bjalderbækvej Nord 17