Stald-Juhl Hygge Vintercup DEL 1

Søndag den 13. december 2026

Vi prøver noget nyt…. Stald-Juhl vintercup 2026/ 2027

Kom og vær med til 3 hyggelige stævnedage hos Stald-Juhl. Der er plads til alle, uanset om du har en ung eller ældre hest, om du vil holde formen ved lige hen over vinteren eller have den unge hest og dig selv lidt med i byen..

Du kan deltage i enkelte dage eller enkelte discipliner, eller du kan med fordel deltage i alle 3 dage og alle discipliner og dermed være en del af Vintercuppen hvor vi på den sidste stævnedag kåre en samlet vinder og uddeler flotte vintercup rosetter til alle cup deltagere. Der vil til 1, 2 og 3 pladsen også være lækre præmier på højkant.

Niveauet i alle discipliner vil naturligvis være så alle kan være med.

  • 13.12.26 – Jule Tølt og Nisseøl Tølt.(Tilmeldingen åbner d. 10.11 og lukker d. 6.12)
  • 31.1.27 – 3-gang og Behændighedsbane. (Tilmeldingen åbner d. 13.12 og lukker d. 24.1)
  • 28.2.27 – Gædinga freestyledressur + præmieoverrækkelse for Vintercuppen. (Tilmeldingen åbner d. 31.1 og lukker d. 22.2)

Praktisk info:

  • Vi har vores eget point system som går fra 1 – 10 hvor 10 er bedst.
  • Min. 10 deltagere pr. gang for at vi gennemføre og Max. 25
  • Pris pr. stævne dag 200,- + sporti gebyr.
  • Boks pr. dag 250,-  incl. Strøelse (10 stk. til rådighed, først til mølle – evt. Hingste skal stå på boks)
  • Fold pr. dag 50,-  Medbring selv hegnsmateriale + strøm boks.
  • Husk foder og vandspand til din hest.
  • Der vil være rosetter og præmier til 1, 2 og 3 pladsen i forbindelse med hver disciplin.
  • For at din hest kan deltage skal den være sund og rask, være vaccineret en gang årligt og ikke have været i kontakt med syge heste op til stævne start.
  • Heste kan deltage fra 5 år.
  • Stævnet afholdes i ridehal 12 x 27 og der vil være opvarmning udendørs, med direkte indridning til hallen.
  • Der rides 1 og 1 i alle discipliner, og i de klasser det giver mening speakes der hvad man skal. (Info under klassebeskrivelserne nederst i invitationen)
  • Parkering, vi har ikke så meget plads, så når man ankommer med hest læsser man af og køre bil og trailer op på parkeringen efterfølgende. (Nærmere beskrivelse i infomail ugen op til start.)
  • Startlister, tidsplan mm. Bliver sendt på mail, ugen optil hvert stævne når tilmeldingen er lukket.
  • Ved afbud mm. Refunderes stævnegebyr, mm. IKKE. Og det er ikke tilladt at sælge eller forære sin plads væk.
  • Kontakt arrangør for venteliste og afbud.
  • Spørgsmål besvares på sms 22587117 eller mail.

Vores lille Café er åben alle 3 dage, så lad madpakken og kaffen blive hjemme. Du kan købe frokost, varme og kolde drikke samt lidt sødt. Og ikke mindst er der mulighed for at komme ind og få varmen.

Vintercup 2026 Del 1 – 13.12.26

  • Jule Tølt: Du rider i valgfrit tempo tølt både højre og venstre rundt på speakers kommando. (Der gives karakter fra 1 – 10)
  • Nisseøl Tølt: Du rider en runde i tølt med tøjlen i den ene hånd hvis muligt og ølglasset i den anden hånd. Bedste gennemførsel, mest Nisseøl tilbage osv. giver højst point. (Der gives point fra 1 – 10)

På den første del af vintercuppen er der garanti for julestemning og julegodter i caféen og måske gives der plus point hvis du og evt. hesten kommer udklædt…

Vi Glæder os til at se jer til en mega Hyggelig Vintercup.

Mvh. Stald-Juhl og Co.

Arrangørens kontaktinfo

Stald-Juhl


Mødested/startsted

Stald-Juhl
Egtvedvej 18
6040 Egtved
Danmark Vis på kort Navigér hertil