Hekla: Intro til Pas

Mandag den 24. september 2012

Vil du gerne vide mere om vores dejlige isbukkes 5 gear? Så er kurset noget for dig!

Kurset henvender sig til alle, der bare gerne vil vide mere om pas, eller dig, som har redet lidt pas, men gerne vil blive dygtigere, få nogle nye inputs og idéer til, hvordan du og din hest kan komme videre med jeres pas træning.
Kurset vil blive undervist af Jón Stenild. Jón har mange års erfaringer med pas. Han er flere gange Danmarksmester i pas, og er tidligere kåret som årets pasrytter. Senest kan Jón tilføje en 3. plads i stilpas til NM 2012 til CV'et.
Kurset består af en teoretisk del og en praktisk del. Har man ingen pashest, men stadig gerne vil vide mere, kan man tilmelde til teoridelen.

Teorien vil blive afholdt den 24. september fra kl. 19.00 til ca. 22.00. Her vil Jón gennemgå principperne for pas, hvordan man kommer i gang med at ride pas, og hvad man skal være opmærksom på. Jón vil vise video af heste i pas, hvor vi ser på, hvordan man lægger hesten i pas og tager hesten ned igen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål omkring pas, dele erfaringer mv. Der er plads til 25 deltagere.

Den praktiske del vil blive afholdt lørdag den 29. september fra kl. 8.30, hver vi starter med morgenmad og praktisk information. Der rides 2 gange pr. ekvipage, begge gange som ene-undervisning, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Der er plads til 10 deltagere. I middagspausen vil der blive mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmeldingen starter mandag den 3. september kl. 18 på SPORTI. Bliver kurset ikke fyldt op, vil der være mulighed for ikke medlemmer af Hekla at deltage, tilmeldingen for ikke medlemmer åbner den 8. september kl. 12. Tilmeldingen er bindende, men det er tilladt at sælge sin plads, såfremt man bliver forhindret i at deltage. Tilmeldingen lukker den 21. september kl. 24.

For Hekla medlemmer:

  • Prisen for teori er 75 kr. Prisen er incl. Kaffe, the og kage.
  • Prisen for hele kurset er 550 kr. Prisen er incl. Morgenmad, frokost og eftermiddags kage. Der er mulighed for at binde hesten i ridehallen eller lave en fold (medbring selv foldredskaber). Boks kan lejes for 200 kr.

For ikke Hekla medlemmer:

  • Prisen for teori er 100 kr. Prisen er incl. Kaffe, the og kage.
  • Prisen for hele kurset er 600 kr. Prisen er incl. Morgenmad, frokost og eftermiddags kage. Der er mulighed for at binde hesten i ridehallen eller lave en fold (medbring selv foldredskaber). Boks kan lejes for 200 kr.

Kurset vil blive afholdt på Dybvadvej 124, Hellum, 9740 Jerslev.

For mere info kontakt Pernille Kruse på 28821010 eller pernillek@niheka.dk.

Vi ser frem til nogle hyggelige og lærerige dage!

Hilsen Heklas kursusudvalg

Arrangørens kontaktinfo

Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil