MatchMind-løbet 2013

Lørdag den 14. september 2013

MatchMind løbet 2013 – Et rulleskøjteløb for alle – vest for storebælt.

Odense Rulleskøjteklub afholder MatchMind løbet lørdag den 14. september kl. 14 - 19. Det er 7. gang løbet afholdes, og vi håber både at se børn, voksne, motionister og eliten i Odense. Mens børnene kan melde sig til distancerne 2,5 km og 4,5 km, er der for de lidt større børn og de voksne lagt op til et kvart- eller et halvmaraton. For eliten bliver der afholdt enten DM eller eliteløb.

Som noget nyt i år vil vi slutte stævnet af med et stafetløb, hvor klubberne har mulighed for at dyste mod hinanden. Kravet til et stafethold er, at der på hvert hold (der består af fire personer) skal være mindst en kvinde og et barn under 12 år. Man er naturligvis velkommen til at gå på transfer i andre klubber, hvis kravene ikke kan opfyldes indenfor egne rækker. Stafetten afholdes i opløbsområdet, så publikum kan følge løbet og være med til at heppe løberne i mål. Deltagelse i stafetløbet er gratis, og tilmelding sker på dagen.

De øvrige løb afvikles på en rundbane af ca. 2 km, der er spærret af.

Vi slutter af med at tænde grillen, hvor det er muligt at tilkøbe et måltid.

TID: Lørdag den 14. september 2013 kl. 14:00 – ca. 19:00

STED: V/ Harald Nyborg, på hjørnet af P.L.Brandts Allé og Stat-Ene-Vej, 5220 Odense SØ.

TILMELDING: Via SPORTI, eller eftertilmelding på dagen (+ kr. 50,-) senest 30 min. før start. Hvis du ønsker grillmåltid, bedes du angive det ved tilmeldingen og betale samtidig med tilmeldingsgebyret. Det er muligt at tilkøbe mere end et grillmåltid, hvis dine pårørende skal have også.

PRISER:

  • Èt børneløb kr. 50,-
  • Begge børneløb kr. 75,-
  • Kvart maraton (10½ km) kr. 100,-
  • Halv maraton motionsløb kr. 150,-
  • Halv maraton eliteløb kr. 150,-

Ekstragebyr ved tilmelding på dagen kr. 50,-

MAD OG DRIKKE: Der kan købes kage, frugt og drikke på stævnepladsen. Der uddeles forfriskninger til deltagere under og efter løbene. På tilmeldingen kan der også tilkøbes et grillmåltid til kr.60 (30 kr. for børn under 10 år) der servers når grillen er klar kl. 18.30 (cirka!).

BESKYTTELSE: Der kræves hjelm og anbefales håndleds-, knæ- og albuebeskyttelse. Der er førstehjælp på stedet og deltagelse er på eget ansvar. Læs mere på www.orkrul.dk

Pressen er velkommen, både til en snak før eller på selve dagen. Kontakt venligst løbsleder Lars Øritsland, mobil 2512 2654.

Arrangørens kontaktinfo

Odense Rulleskøjteklub


Mødested/startsted

Tietgenbyen
P.L. Brandts Allé
5220 Odense SØ
Danmark Vis på kort Navigér hertil


Nærmere præcisering: V/Harald Nyborg, på hjørnet af P.L. Brandts Allé og Stat-Ene-Vej.