DI's Aktivitetsuge 2013

15. - 20. juli 2013

DI inviterer til Aktivitetsuge i Kompedal fra d. 15-20. juli 2013

Du inviteres hermed til en uge hvor hygge, fællesskab og gode oplevelser er i højsædet. En uge hvor der er oplevelser og udfordringer for både skovtursrytteren og den mere ambitiøse rytter. Tag endeligt familien med, der er også masser af spændende arrangementer for dem. Den skønne natur i og omkring Kompedal Plantage indbyder til fantastiske ture både med guide og på egen hånd.

Tilmeldingen foregår via sporti fra d. 5. maj 2013 kl. 18.00. For at kunne deltage kræves der personligt medlemskab eller failiemedlemskab af DI, og at deltagende heste er stambogsførte islandske heste. Danskfødte heste med sorte, mørkeblå og grønne omslag på hestepas kan ikke deltage i aktivitetsugen. Husk hestepas, vaccinationskort og tro og love erklæring.

Tilmelding til aktiviteter foregår via sporti fra. d. 7. maj kl. 18.00.

Deltager antallet vil være 50-200 personer. Der er mulighed for overnatning i 4 personers værelser (begrænset antal) , i egen campingvogn eller telt.

Hestene bliver opstaldet på Grathe hede ca. 1 km fra lejren. Der vil være fællesfolde for hhv. hopper og vallakker og seperatfolde.

Priser:
Deltager gebyr: 500 kr.
Deltagergebyr børn 5-12 år: 300 kr.
Børn under 5 år gratis.
Pris pr. hest incl. hø: 350 kr.

Der er mulighed for fællesfold eller seperatfold. På fællesfoldene vil der være hø ad. Libitum, på enkeltfolde fodrer man selv, men der er hø til rådighed (5 kg/dag)

El til camping pr. enhed: 300 kr.
4 personers værelse: 1500 kr.

Fuld forplejning mandag middag til lørdag morgen incl. festmiddag fredag
Voksne: 700 kr.
Børn 5-12 år: 350 kr.
Festmiddag voksne: 150 kr.
Festmiddag børn 5-12 år: 75 kr

Aktivitetskalenderen vil blive offentliggjort på www.islandshest.dk senest en uge før tilmeldingsstart.

Der vil løbende komme Info om aktiviteter på www.islandshest.dk og på Facebookgruppen Aktivitetsuge i Kompedal 2013

Blandt aktiviteterne kan nævnes: - Undervisning ved bla. Doro Schlesinger og Ditte Marie Johansen - Fælles ture for alle. Herunder Teenagetur, Single tur, Herretur, Konetur, Turbotur, Hedetur, Bøllingsø tur og mange andre. - Pony Games - Alridforløb - Vejledende kåring - DI Ridemærker junior og basis - Malekursus og andre kreative aktiviteter - Foredrag om bla. Laserterapi, Gædingakeppni, førstehjælp til heste, mm. - Sadelprøvning - Diverse salgsboder - Udstyrs byttemarked

Som deltager forpligter man sig til at hjælpe et par timer i løbet af ugen, og til at bidrage til nedbrydning af lejren på hjemrejsedagen.

Vi glæder os til at møde jer til en forrygende uge i Kompedal!

Ved spørgsmål kontakt Anne Sofie Jepsen asj@islandshest.dk eller Mette Helberg mbh@islandshest.dk

Mvh Aktivitetsugeudvalget

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

KompedalLejren
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil