Fakur Stævnet

Lørdag den 20. september 2014

Tilmelding for Fákur medlemmer fra 6. aug. 2014 kl. 18.00
Tilmelding for ikke medlemmer fra 14. august 2014 kl. 18.00.

Vi glæder os til igen, at kunne byde velkommen til Fákur Stævnet, som vanen tro afvikles på Egemosegård, Trevangsvej 156, 3520 Farum.

AFVIKLING AF DISCIPLIN
Fákur-Stævnet rides efter gældende regler i FIPO med danske tilføjelser. Stævnet er et SPORT D stævne og tæller derfor ikke til WRL eller DRL ranglisterne.
Der rides på en 200 m ovalbane. Der rides med 5 dommere. Stævnet tæller til Ishesteligaen 2014/15.

Der er mulighed for opvarmning i ridehus og på grusvej.

Der rides ingen finaler – udtagelserne vil være de gældende og der vil være præmieoverrækkelse umiddelbart efter hver klasse.

Ved mindre end 4 deltagere i en klasse vil denne blive aflyst.

KLASSER
T.3, T.5, T.8, 4.2, 4.3, 4.5.

JUNIORER
Der er ingen særskilte juniorklasser, så juniorerne rider sammen med seniorerne og på samme vilkår.

STARTGEBYR M.V.
Deltagerbetalingen består af et startgebyr på 200kr, dertil 125kr for første klasse, og 50kr for nummer to klasse. - Deltagelse vil derfor enten koste 325kr (hvis du rider 1 klasse) eller 375kr (hvis du rider 2 klasser).

Leje af fold: 50 kr. – medbring selv wrap.

Pris for ryttermiddag lørdag aften 110kr, børn under 12år halv pris.

TILMELDING
Tilmelding til stævnet sker via www.sporti.dk og åbner onsdag den 6. august 2014 kl. 18.00 for Fákur medlemmer.

Tilmelding for IKKE Fákur medlemmer åbner torsdag den 14. august 2014 kl. 18.00.

Plads til MAX 45 deltagere – ’først til mølle’ princippet. Hver rytter kan MAX deltage med to heste.

Vær omhyggelig med tilmelding til de rigtige klasser og volter, så vi slipper for de mange rettelser efterfølgende.
Ret til ændringer forbeholdes.

Sidste tilmeldingsfrist lørdag den 6. september 2014 kl. 18.00

Deltagerliste, samt tidsplan vil kunne ses på Fákur's hjemmesiden ca. én uge før stævnet.
Startlister vil kunne ses på stævnepladsen senest en time før klassen starter. Volte kan ikke ændres efter 14. september 2014.

FRAMELDING
Tilmeldingsgebyret refunderes ikke (undtagen ved fremsendelse af dyrlægeattest/lægeattest).
Ændring af ekvipager i udtagelsen (anden hest eller anden rytter) kan ske indtil 10 dage før stævnet. Dog er det ikke tilladt, at både hest og rytter ændres.

INDTJEKNING
Ved indtjek fremvises hestepas, gyldig vaccinationsattest, samt underskrevet Tro- og love erklæring – som kan hentes her.

Husk, det ikke er tilladt at læsse hesten af, før den er tjekket ind.
Ansvarlig: Jonna Christensen 29 29 5129
Indtjek: fredag kl. 18.00-20.00 og lørdag fra kl. 08.00

RYTTERLICENS
Der kræves rytterlicens ved deltagelse i alle klasser. Læs mere om reglerne på DIs hjemmeside. Der kan enten købes DI enkelt-stævne licens:
http://www.sporti.dk/product.php?cid=2

Års-rytterlicens kan købes her, og hvis du er medlem af DI med rabat:
http://www.sporti.dk/club.php?id=128&v=cj

RIDEHJELM
Er obligatorisk overalt på og omkring pladsen, så snart rytter befinder sig til hest.

FOLD – OPSTALDNING
Der er 10 permanente folde – de øvrige folde skal man selv sætte op.

De 10 permanente folde fordeles efter ”først til mølle” princippet. Herefter vil blive anvist et område, hvor der kan etableres fold med medbragt hegnsmateriale, der er mulighed for tilslutning til elhegn. Brug hvide plastikpæle og medbring selv spande til vand.

Det er dit ansvar, at folden er rengjort, når du tager af sted efter stævnet. Er en fold eller boks ikke renset, sendes en regning på kr. 200,-

Hingste kommer på boks – pris 100kr. Bokse er uden spåner. Træ-smuller kan købes 40kr pr. 20kg.

Stedet skal efterlades i samme stand, som da vi kom, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at rydde op.

HUNDE
Er velkomne, men skal hele tiden holdes i snor - husk at opsamle evt. efterladenskaber!

CAFETERIET
Er åbent hele dagen, så lad madpakken blive hjemme, og støt stævnet.

RYTTERFEST
Rytterfesten begynder kl.18.00. Drink=forfriskning efterfulgt af god middag. Herunder og efter musik, så alle danseglade medlemmer, påhæng og familie kan slå sig løs på dansegulvet.

Pris: voksne 110,-, børn under 12 år 55,-. Drikkevarer medbringes selv.

Vi håber på godt ridevejr, og glæder os til at se en masse glade ryttere og dejlige heste.

Venlig hilsen
Fakur's bestyrelse

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteforeningen Fákur



Se arrangørklubben på SPORTI

Fakur (DK)

Mødested/startsted

Egemosegård
Trevangsvej 156
3520 Farum
Danmark Vis på kort Navigér hertil