Geysir: Konditionstræning af den islandske hest

Søndag den 25. maj 2014

Kun for medlemmer af Geysir

En-dags foredrag og kursus om konditionstræning af den islandske hest.

Kurset består af 2 selvstændige dele et foredrag inkl. praktisk visning og anden del er der mulighed for at tilmelde sig individuelle konditionstests af sin egen hest plus kondiprogram tilpasset de individuelle heste (test på banen på Geysirsletten). Foredraget og den praktiske del bliver afholdt på Geysirsletten, Oldvejen 2A, Gevninge, 4000 Roskilde.

Foredraget og praktisk visning koster 100 kr. pr. person.
Individuel konditionstest inkl. konditionsprogram koster 150 kr.

Arrangøren forbeholder sig ret til at aflyse arrangementer med for få tilmeldte.

Plan for foredrag og kursus.
Kurset består af et foredragsdel fra kl 10-12 hvor Kimbel Kwaak fortæller om kondition, puls, træning og hvordan bruger puls til at vurdere og forbedre hestens træning og velbefindende.

Herefter vil der blive lavet en praktisk visning fra kl. 12-13. Hvor der vil blive demonstreret hvordan man laver en konditionstest og hvordan man bruger pulsudstyr på en hest.

Eftermiddag. Her vil det være muligt at få lavet en individuel konditionstest med sin egen hest. Her vil der blive fastslået hestens basisværdier og dens aktuelle trænings-/kondi tilstand. Rytteren rider en test på 30 minutter på ovalbanen, hvor Kimbel registrerer hestens puls i de forskellige gangarter (skridt, tölt, trav, galop, hurtig tölt eller trav, evt. pas) Bagefter kan man sige noget om hestens aktuelle træningstilstand og give råd om hvordan hestens kondi kan blive forbedret. Der bliver derudover lave et individuelt træningsprogram til dig og din hest. Træningsprogrammet dækker en periode fra enkelte uger og op til flere måneder, alt efter målsætning, træningsintensitet og træningslængde. Selvfølgelig er metoderne tilpasset og hest og rytter.

Foredragsholderen.
Kimbel Kwaak har flere års erfaring med brug af Polar Pulsur på islandske heste og desuden har hun flere års erfaring i at lave individuelle træningsprogrammer til både konkurrenceheste, skovtursheste og heste som revaliderer pga skade eller sygdom. Kimbel er i gang med en uddannelse på universitets niveau i England ('Equine Therapy & Rehabilitation') hvor disse emner er en meget vigtig del af uddannelsen.

Hvorfor er kondition vigtigt.
Islandsheste er kendt for deres vilje og temperament og nogle gange er det lidt svært at mærke om de bliver trætte eller ømme mens man rider på dem. Derfor kan der være en stor risiko for at hestene bliver overtrænet eller undertrænet, hvormed hestens præstationer kan blive nedsat.

Med fokus på hestens kondition og puls kan man registrere hestens arbejdsniveau. Derved bliver det nemmere at forbygge muskelproblemer eller andre skader. Hestene bliver gladere for at arbejde og i flere tilfælde kan man konstatere at hestene bliver smidigere og at taktproblemerne forsvinder.

Arrangørens kontaktinfo

Lokalklubben Geysirs



Se arrangørklubben på SPORTI

Geysir

Mødested/startsted

Geysirsletten
Oldvejen 2, Gevninge
4000 Roskilde
Danmark Vis på kort Navigér hertil