Eldur: Johann Häggberg kursus

20. - 21. september 2014

Eldur tilbyder helt ekstraordinært kursus med svenske Johan Häggberg.

Johan er en erfaren herre indenfor islandshesteverdenen og man finder næppe en mere engageret og sympatisk underviser.

Kurset er bygget op således, at man lørdag rider alene i 45 min og søndag to og to 2x35 min.

Johan møder den enkelte ekvipage ud fra deres individuelle ønsker og uddannelsesniveau. Han koncentrerer sig om rytterens tekniske ridefærdigheder og der arbejdes med hestens fysiske formåen og løsgjorthed. Samtidig har han hele tiden fokus på, at grundarbejdet skal fungerer.

Kurset bliver holdt på Dieners Hestepension : Assendløsevejen 4, 4130 Viby Sjælland

Med i kursusprisen er frokost begge dage, samt kaffe og kage.

Der vil være mulighed for at leje et begrænset antal bokse (50 kr. pr. dag, kommer oven i prisen) og der vil være mulighed for at lave små folde til hestene (Eldur har materiale). Kontakt Trine Marie Larsen for leje af bokse.

Pris: 1600

For nærmere information: kontakt Trine Marie Larsen på tm_larsen@hotmail.com eller tlf 61 69 14 42.

Mødested/startsted

Dieners hestepension
Assendløsevej 4
4130 Viby Sjælland
Danmark Vis på kort Navigér hertil