Hekla: Lær at lave smykker med hestehår

Mandag den 13. oktober 2014

Lær at lave smykker med hestehår med Faraos Hest

Christina fra Faraos Hest kommer til Hekla mandag den 13. oktober. Christina er selvstændig smykkedesigner og udvikler og fremstiller unikke smykker af hestehår. I kan læse mere om smykkerne på www.faraos-hest.dk.

På dette kursus vil du lære at lave dine egne smykker af hestehår - lige fra det vigtige forarbejde med at klargøre hårene til den allersidste finish.

Du vil få en grundig instruktion i, hvordan du fletter og knytter hårene. Deltagerantallet er begrænset, så der er tid til at hjælpe alle. Det betyder, at både erfarne og uerfarne deltagere er lige velkomne!

Der er mulighed for at købe smykkedele (sterling sølv) på kurset, ligesom der også er hestehår (sorte) til rådighed. Men du er meget velkommen til at tage dine egne hestehår og smykkedele med hjemmefra!

MEDBRING - must have:

  • Skruetvinge
  • Små elastikker
  • Lim x 2 (købes i Starck eller XL-Byg) Læs her
  • Det er også muligt at købe lim på selve kurset til vejledende udsalgspris: 59,95. Dette skal bestilles i forvejen, så skriv til Christina@nihekla.dk senest 1 uge inden kurset, hvis du ønsker dette.

...samt medbring gerne:

  • EGNE HESTEHÅR - rene!
  • EGNE SMYKKEDELE - nb! låse skal være rørlåse!

Der er plads til 15 personer på kurset. Nedre aldersgrænse for kurset er 12 år. Dette er af sikkerhedsgrunde, da det lim, der skal bruges, ikke er for børn.

Kurset afholdes mandag den 13. oktober kl. 10-15 hos Lone, Østre Hovensvej 20, 9440 Aabybro. 

Tilmeldingen åbner den 8. september kl. 18.00 på Sporti.dk for medlemmer af lokalklubben Hekla og lukker senest den 3. oktober eller ved 15 tilmeldte.

Pris: 350 kr. inkl. kaffe, the og let frokost, ekskl. Sporti-gebyr.

Mange hilsner fra Heklas bestyrelse.

Mødested/startsted

Østre Hovensvej 20
9440 Aabybro
Danmark Vis på kort Navigér hertil