Etape København

29. juni - 3. juli 2015

Fem etaper – ét maraton

Prøv kræfter med maratondistancen på en ny måde og få en unik oplevelse af en metropol med masser af udfordrende løbemuligheder.

Etape København forløber over fem dage, med fem forskellige distancer, på fem udfordrende og nøje udvalgte etaper, hvor både erfarne og nye løbere vil opleve nye, spændende sider af den danske hovedstad. De fem etaper vil blive tilbagelagt i et varieret terræn, hvor du som løber vil få både asfalt, grus, brosten og sand under skosålerne. De fem etaper udgør tilsammen ét maraton (42,195 kilometer).

Jeg vil anbefale alle der godt kan lide at løbe - langsomt eller hurtigt - at deltage i Etape København. Det er virkelig noget helt specielt! Jeg håber selv meget på at sommerferieplanerne kan lægges, så jeg løber med igen næste år. Det er sådan nogle oplevelser, der gør det rigtig fedt at være løber.” (citat, Lise Kandborg, Vinder af Etape København 2014)

Tid og sted

Etape 1 Mandag den 29. juni:
Christiansborgs Slotsplads (13 km) – her starter vi. Se rute 1.

Etape 2 Tirsdag den 30. juni:
Strandvejen, ved Cafe Jorden Rundt (5 km) - her starter vi. Se rute 2.

Etape 3 Onsdag den 1. juli:
Kastellet (6,3 km) - her starter vi. Se rute 3.

Etape 4 Torsdag den 2. juli:
Carlsberg byen - Boble Plads (10 km) - her starter vi. Se rute 4.

Etape 5 Fredag den 3. juli:
Amager Strandpark (7,895 km) - her starter vi. Se rute 5.

Samlet distance 42,195 km

OBS: Alle etaper starter kl. 18.30

Du kan tilmelde dig alle fem etaper eller præcis den etape du vil prøve kræfter med. Som noget nyt har vi indlagt en ren 5 km og en ren 10 km, så du kan teste dig selv på de to konkurrencedistancer.

Eftertilmelding kan foretages indtil en halv time før start. Vær opmærksom på at der kun sælges 600 pladser til løbet I alt. VI MODTAGER IKKE DANKORT – kun kontanter. Ved eftertilmelding koster det 590 kr. at deltage ved alle fem etaper og 150 kr. for enkelt etape.

Arrangører - DGI Storkøbenhavn, FIF og Motionsklubben Amager

Yderligere information om Etape København

Kontakt: Morten Rubæk på morten.rubaek@dgi.dk eller Mette Baastrup mette.baastrup@dgi.dk

Deltag i konkurrencer, få opdateringer på løbet, og meget mere på vores Facebookside: www.facebook.com/etapekoebenhavn. Du kan også finde os på Instagram under #etapekbh

Arrangørens kontaktinfo

DGI Storkøbenhavn


Mødested/startsted

Christiansborg Slotsplads
1300 København K
Danmark Vis på kort Navigér hertil


Nærmere præcisering: BEMÆRK: Forskellige startsteder for hver etape.