Gandur: Drive-in undervisning på Tommysminde

Lørdag den 24. januar 2015

Drive-in undervisning på Tommysminde

Lørdag d. 24. januar 2015

Kun for Gandur medlemmer

For dig der ønsker et undervisningsforløb, og ikke ønsker at bruge en hel weekend og en mindre formue, får du her muligheden for at komme og få kompetent undervisning en eller flere gange efter eget ønske. Der rides enkeltvis i 40 minutter. Planen er, at der afholdes 3 drive-in dage i første halvår og flere i andet halvår af 2015 naturligvis afhængig af tilslutning ved de første drive-in dage.

Frisk pust fra Nord
Vi har til næste års drive-in dage valgt at bruge Solvi Sigurdarson, som kommer fra Island. Solvi er uddannet ridelærer ved Holar University College. Solvi har stor erfaring med undervisning på alle niveauer og skulle efter sigende tale udmærket dansk. Han er en dygtig berider og har været helt til tops til LM samt ved de islandske mesterskaber. Solvi har ligeledes været landsholdstræner for det finske landshold til NM. Han er ambitiøs og fokuserer på hver enkelt rytter og hest. Han er kendt for at forklare tingene på en simpel og let omsættelig måde. Derudover har han undervist børn, juniorer og ungryttere samt været træner for dem op til LM.

Hele dagen eller blot et par timer
Du vælger selv, om du bliver hele dagen, eller om du blot kommer og rider og efterfølgende kører hjem igen. Hvis du ikke bor så langt fra Tommysminde og/eller vælger ikke at leje en boks, kan du eventuelt køre hjem med din hest og komme tilbage og nyde resten af dagen som tilskuer, hvis du skulle ha lyst til det.

Indtil videre har vi booket lørdag den 24. januar og lørdag den 21. marts (tilmelding for marts kommer senere)

Alle er velkomne – både med og uden hest.

Der er frisk kaffe på kanden til alle, også til jer der bare har lyst til at kigge på.

Dato : Lørdag d. 24. januar 2015

Sted : Tommysminde Hestecenter, Hvejselvej 63 , 7300 Jelling

Pris : Kr. 400,- + Sportigebyr

Varighed: 40 min. pr. rytter

Boks : Kr. 75,-

Antal deltagere: Min 10 og max 12 deltagere

Medbring selv forplejning til dagen.

Tilmelding: Fra onsdag d. 3. december 2014 kl 20.00. Sidste tilmeldingsfrist er søndag den 21. december 2014, kl. 20.00

HUSK: Bestilling af boks, når I tilmelder

Kursusvalgets tovholder er Birte Olesen, birt@live.dk, 22856903

Arrangørens kontaktinfo

Gandur



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Mødested/startsted

Tommysminde Hestecenter
Hvejselvej 63
7300 Jelling
Danmark Vis på kort Navigér hertil