Hekla: Teknisk gennemgang af gangarterne

Tirsdag den 10. februar 2015

Gangartsteori den 10. februar
Teoriaften i Hekla – Teknisk gennemgang af gangarterne ved Trine Risvang.

Trine Risvang er tidligere underviser på Kalø og stævnerytter på højt plan. Trine er kendt for hendes store indsigt i teorien og teknikken bag korrekte gangarter. Det er derfor en fornøjelse, at vi har fået Trine til at komme og dele ud af sin viden.

Indblik
Denne teoriaften henvender sig til Islænder ryttere, som ønsker en større viden og indsigt i gangartsjunglen. Trine vil denne aften give os et indblik i teori, teknik og ideer til hvorledes vi kan træne os ud af gangartsproblemerne.
Trine tager udgangspunkt i det grundlæggende, således alle kan få noget ud af teorien. Derfor egner teoriaftenen sig både til junior ryttere, hyggeryttere, stævneryttere osv. Altså alle som tænker de godt kunne bruge nogle redskaber og viden til at komme videre med sin træning og ikke mindst blive skarpere på, hvornår en hest er travtaktet, pasagtig i tølten, krydsgalopper, er 4 taktet osv.

Pris pr deltager:
150 kr. inkl. en sodavand eller øl. Kaffe og kage kan købes på stedet. Eventuelt overskud fra denne aften går ubeskåret til Heklas juniorryttere.

Antal deltagere:
Max 50 deltagere.

Tid og sted:
Tirsdag d. 10. februar kl 18.30. Kulturhuset, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup

Tilmelding:
Via Sporti

Vel mødt
Heklas bestyrelse

Mødested/startsted

Hjallerup Kulturhus
Nørre Allé 3
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil