Landi-Askja: Kursus Lasse Jensen fra Krogbækgård

17. - 19. april 2015

Kurset afholdes på Randbølgaard, Hærvejen 48, 7183 Randbøl (tæt ved Billund)

Vi gentager succesen og inviterer til ridekursus fra fredag den 17/4-15 til søndag d. 19/4-15 ved Lasse Grønberg Jensen fra Krogbækgaard på Læsø. Lasse driver Krogbækgaard (som han har overtaget efter sin far Poul Erik Jensen) hvor der om sommeren afholdes rideferie for turister og om vinteren tilrides, trænes og undervises. Lasse er uddannet C træner og B instruktør ved DI. Lasse har stor erfaring i at undervise og er enormt god til at sætte sig ind i den enkelte hest og rytters behov for træning og undervisning. Samtidig er han god til at komme med enkle råd og huskeregler som man kan arbejde videre med når kurset er slut.

Lasse sætter sig gerne i sadlen for at demonstrere og det er muligt at få hjælp med både ungheste, gangsætning og gangartstræningen af ældre heste, vi kommer også ind på hestens natur og hvordan man arbejder med heste i alle aldre fra jorden.

Dette kursus giver også mulighed for saddelprøvning, undervisning i brug af korrekt bid. Og chancen for at lære nye islænderryttere at kende. Der er plads til alle på dette kursus uerfarne som erfarne.

Kurset starter fredag sidst på eftermiddagen med indkvartering af hest og rytter.

Fredag aften er der praktisk teori og gennemgang af deltagerens forudsætninger og problemstillinger. Første del af teorien foregår i ridehus med 2 ryttere og 2 forskellige heste for praktisk demonstration af teorien.

Lørdag formiddag starter med undervisning i arbejde fra jorden så heste og ryttere vender sig til nye omgivelser. Om eftermiddagen bliver der undervist i hold på 2-3 personer. Lørdag aften er der praktisk teori med gennemgang af dagen og videogennemgang af hver enkelt rytter.

Lørdag er der mulighed for en forholdsvis kort – men meget smuk guidet ridetur i det kuperede terræn omkring gården.

Søndag er der undervisning i hold af 2-3 personer og dagen slutter med mulighed for en ridetur i det smukke skovområde ved Randbøl hede.

Der er mulighed for at lave folde, medbring selv hegnsmateriale. Vi har enkelte folde hvis du ikke har dit eget foldmateriale. Husk eget foder hvis din hest ikke kan nøjes med græs.

Hele dette spændende arrangement inkl. fuld forplejning og mulighed for overnatning koster 1500 kr. Der er plads til mindst 10 og max 12 deltagere på kurset

Skriv en mail hvis du er interesseret i kurset men ikke har mulighed denne weekend.

Arrangørens kontaktinfo

Landi-Askja



Se arrangørklubben på SPORTI

Landi-Askja

Mødested/startsted

Randbølgaard
Hærvejen 48
7183 Randbøl
Danmark Vis på kort Navigér hertil