Fjørdur: Sommerlejr 2015

3. - 5. juli 2015

Igen i år skal vi på en fantastisk Sommerlejr for klubbens medlemmer med gode rideture og hygge. Sommerlejrudvalget har været nødt til at flytte både lejren og tidspunktet en uge. Kildegaarden var ved besigtigelse under lavmål og for dyr. Men Brødtrang er lige os med 8 tdrl., super faciliteter, hestene lige uden for stuevinduet/hyggeterrassen og hurtig adgang til Klosterheden. I år tilbyder vi mulighed for fællestransport, hvor din hest hentes og bringes.

Hvor:

  • Lejren er Brødtrang, Vilhelmsborgvej 171, 7620 Lemvig   Broedtrang.dk
  • Klosterheden er et af Danmarks største skovområder med hedesletter/ smeltevandsdale, krondyr, bævere og rigt fugleliv. Vi rider ad udvalgte og spektakulære ruter på de godt 60 km ridestier. Ridetempo: Alle kan være med. Og bliver hørt. Vi rider, så de der ønsker det får mulighed for hurtigere tempi ad alternative stier, hvorefter vi mødes igen og rider videre.

Aktiviteter og program:
Her er årets mulighed for, at vi kan være sammen, dele rideoplevelser og have familien med. Det klassiske bålsted vil naturligvis køre. Samt klubstemning og god mad!

Fredag: 

  • Ankomst fra kl. 12
  • Fællesspisning kl. 18
  • Aftenridetur

Lørdag:

  • Morgenmad kl. 8-9
  • Ridning kl. 10-12
  • Frokost i det grønne
  • Ridning kl. 13-15
  • Aktiviteter og afslapning
  • Dinner kl. 19 (Her er din familie og venner velkomne)
  • Mesterskaber og underholdning.

Søndag:

  • Morgenmad kl. 8-9
  • Ridning kl. 10-12
  • Fælles frokost kl. 13.30
  • Oprydning og afgang kl. 15

Overnatning:
28 sovepladser fordelt med 3 køjerum med henholdsvis 5, 3 og 2 køjepladser samt 3 køjerum med 6 pladser. Telt er også en mulighed.

Priser:
Voksen kr. 500,-/ Junior kr. 250,-
Lørdagens festbanket er familie/venner velkomne: Voksen kr. 75,- og børn t.o.m. 12 år kr. 35,-

Maks. plads til 50 i spisesalen.

Fællestransport:
Du klarer ud- og hjemtransport fra Skive for kr. 200,- pr hest (bare sæt X i tilmeldingen).

Når vi har din tilmelding, vil du løbende få information fra os – og på hjemmesiden.

Arrangørens kontaktinfo

Fjørdur


Mødested/startsted

Vilhelmsborgvej 171
7620 Lemvig
Danmark Vis på kort Navigér hertil