Der er lukket for online tilmelding

Sidste frist var lørdag den 1. august 2015 kl. 23:59.

Randver: Trelleborg Weekend

15. - 16. august 2015

Igen i år inviterer Randver til Trelleborgweekend i august. En weekend med heste og hygge i skønne omgivelser på ”Vikingeborgen Trelleborg”.
Vi ankommer til Trelleborg lørdag fra kl. 10 til 12, hvor vi/I kan lukke hestene ud på borgen i fællesfold, hvis man er til det, eller man medbringer foldmateriale til sin egen hest(e) uden for borgen, men inden for Trelleborgs rammer. Du skal selv medbringe telt, campingvogn eller du kan sove i traileren, der er også mulighed for at sove i Langhuset.

Randver køber ind til en god middag lørdag aften incl. kaffe/the, som vi tilbereder i fællesskab. Medbring selv drikkevarer og service til eget brug.

Trelleborg er vært med morgenmad søndag morgen.

Derudover kan/skal du også selv medbringe, hvad du ønsker, at indtage af mad og drikke udover lørdag aften og søndag morgen. Der er også cafe på Trelleborg, hvor der kan købes mad og drikke.

Programmet for weekenden er, at når vi har indkvarteret heste og os selv, holder vi ryttermøde kl. 14, hvor vi også laver ”to do liste” for weekendens opgaver. Ca. kl. 16 øver vi det kvadrilleprogram, som vi skal vise for publikum søndag kl. 12 og 14. Programmet er enkelt og det er ingen betingelse, at ha’ redet kvadrilleridning før. Så alle kan være med (dog ikke hingste). Det er en forudsætning, at man deltager i træning om lørdagen, for at kan være med om søndagen. Når vi har redet sidste gang rydder vi op, og siger tak for denne gang. Medlemmer som ikke deltager med hest er meget velkommen til fællesspisningen lørdag aften. Familiemedlemmer (som ikke rider) er også velkommen til at være med på Trelleborg hele weekenden.

Deltagerpris (spisning lørdag) voksne 125 kr. børn 5 til 15 år 40 kr. + sportigebyr

Så kom og vær med til en hyggelig Ishesteweekend på Trelleborg.

Tilmelding på Sporti for Randvermedlemmer fra 24. juni – 1. august. og for ikke Randvermedlemmer fra 5.juli – 1. august.

Mange Randverhilsner pbv. Kurt kurtsishest@hotmail.com 20418532

Mødested/startsted
Adresse: Trellleborg, Trelleborg allé 1, 4200 Slagelse, Danmark - [ se kort ]

15. - 16. august 2015

Randver: Trelleborg Weekend

Tilmeldingsfrist: 01-08-2015, kl. 23:59

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.