Toppur: Molstur

Lørdag den 18. juni 2016

Kun for medlemmer af Toppur

Mødetid: Kl. 10.00
Afgang: Kl. 10.30

Vi starter turen ved Øvre Strandkær, hvor der er trailerparkeringsplads, bomme og vand til hestene. Vi rider forbi Agri Bavnehøj, der med sine 137 m. er det højeste punkt i Mols Bjerge. På turen kommer vi gennem den centrale del af Mols Bjerge, hvor vi bl.a. kommer forbi Tinghulen, der er et 30-35 meter dybt kraterlignende hul. Tinghulen er et af de største ikke-vandfyldte dødishuller i Mols Bjerge. Her lå en stor isklump tilbage, dækket af sand og grus, da isen trak sig væk. Klumpen af dødis smeltede væk over flere tusinde år. Derved skabte isen dette fascinerende dødishul. Glæd jer til at se dette geologiske fænomen!

Vi passerer Trehøje (127 m.), der består af 3 bronzealderhøje, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Marsk Stigs ø Hjelm, Jernhatten og Sjælland. Mols Bjerge er af mange årsager enestående. Efter et par timer holder vi frokostpause i ca. 1,5 time, hvor vi nyder vore medbragte mad- og drikkevarer. På turen  medbringes frokost, grime og grimeskaft. Efter velfor­tjent frokost er der igen afgang og efter ca. 2 timers ridning er vi tilbage. Turen vil alt i alt være på godt 20 km. og tilpasses i øvrigt efter hestenes og rytternes form.  

Ved tilmelding oplyses navn og telefonnummer til nærmeste pårørende og telefonnummer og opsamlingsadresse ved fællestransport.

Arrangør:     
Steen Lund-Thomsen          steen@toppur.dk                 Tlf. 2045 6357
Kirsten Koue Andersen       kirsten@toppur.dk              Tlf: 2278 5994

Der skal rides med ridehjelm. Der rides på eget ansvar.

På gensyn
På skovtursudvalgets vegne 

Kirsten & Steen

 

Arrangørens kontaktinfo

Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Mødested/startsted

Ved Øvre Strandkær, mellem Strandkærvej 5 og 7
Strandkærvej 5
8400 Ebeltoft
Danmark Vis på kort Navigér hertil