Euromót 2016 DRL/WRL

2. - 4. september 2016

Registration in English, please send mail to kontakt@euromot.dk with information about the horse, rider and disciplines.

Kom og vær en del af denne fantastiske event og hjælp os med at starte en ny tradition inden for gæðingakeppniridning i Europa!

Gæðingakeppni er den mest populære konkurrenceform i Island.
Det er der forskellige grunde til: Det er i tråd med de gamle traditioner omkring den islandske hest, og i gæðingakeppni kan den islandske hests specielle karakteristika på bedste vis komme til sin ret. Den frie simple form på konkurrencen giver mulighed for at vise hesten med fokus på den islandske hests unikke vilje og sind, form under rytter og den utrolige power der ligger i den lille hest.

I Europa har vi i mange år været mere fokuseret på sportskonkurrencerne end på gæðingakeppni. Heldigvis, ser vi lige nu en positiv udvikling i afviklingen af gæðingakeppni stævner – og Euromót er endnu en event som skal hjælpe med at fremme denne konkurrenceform. Ligesom Island har sit Landsmót, skal Europa nu altså også have et Euromót (dog i sin nuværende form uden avlsklasser)!

Euromót har gæðingakeppni-, tölt- og pasklasser med separate junior/ungdomsklasser. 

Disciplinerne afvikles lidt anderledes end normalt, da gæðingakeppni-klasserne vises på passporet, og ikke på ovalbanen.
Som følge heraf, har man valgt at fjerne skridt fra gæðingakeppni-programmerne.
Derfor har ekvipagerne 5 langsider til at vise gangarterne (3 langsider i børneflok).

Tilmelding
Tilmelding foregår her via SPORTI.

Pris

  • Ved tilmelding inden d 10/8 kl. 23:59 er prisen for deltagelse i Euromót 2016 1200,- kr.
  • Ved tilmelding efter d 10/8 men inden d 28/8 kl. 23:59 tillægges et ekstra gebyr på 400,- kr.
  • Og efter d. 28/8 indtil d 1/9 kl. 23:59 er det dobbelt tilmeldingsgebyr 2400,- kr.

Deltagelsesgebyret inkluderer start i to klasser, boksleje og en indgangsbillet.
Der kan tilkøbes flere klasser til samme hest for 200,- kr. pr. klasse.

Kvalifikationskrav
I alle gæðingakeppni-klasser er kvalifikationskravet 7,75. Dog kan heste der har opnået mindst 8,00 i rideegenskaber til en FIZO-kåring, deltage uden at have opnået kvalifikationskravet i en gæðingakeppni-klasse.

Tölt-klasserne vises som sædvanligt på ovalbanen, VM-banen fra 2015, mens pasklasserne selvfølgelig afvikles på passporet.

For kvalifikationskrav i tölt-klasserne, se nedenfor. Der er ikke kvalifikationskrav i pas.

Euromót tilbyder følgende klasser:

Gæðingakeppni

  • Børneflok (til og med 13 år i kalenderåret)
  • Juniorflok (14-17 år i kalenderåret)
  • Ungdomsflok (18-21 år i kalenderåret)
  • B-flok
  • A-flok

Tölt DRL/WRL:

  • T1 Senior (kvalifiktion 6,0)
  • T1 J/YR (kvalifiktion 5,8)
  • T2 Senior (kvalifiktion 5,8)
  • T2 J/YR (kvalifiktion 5,6)

Pas DRL/WRL:

  • PP1 stilpas
  • P1 250m pasløb
  • P3 150m pasløb
  • P2 100m speedpas

Tilskuere:
Deltag som tilskuer, hep på dine favoritekvipager og vær med til at støtte op om den nye tradition inden for gæðingakeppniridning i Europa!

Køb dine billetter i forsalg og oplev hele stævneweekenden for blot 175,- kr.

Billetsalget åbner her på Sporti d. 1. august 2016 - www.sporti.dk

Overnatning:
Kontakt VisitHerning for information vedrørende hotel eller camping under stævnet.

På vegne af Team Euromót og lokalklubben Náttfari

Arrangørens kontaktinfo

Lokalklubben Náttfari og Team Euromót


Mødested/startsted

Herning Dyrskueplads
Kaj Zartows Vej 19
7400 Herning
Danmark Vis på kort Navigér hertil