ARRANGEMENTET ER AFLYST

ASKA: Gæðingakeppni og Sport – træningsstævne

Lørdag den 17. juni 2017

ASKA afholder træningsstævne den 17. juni 2017 i indendørs 20x60 hal ved Malling Landbrugsskole (Starupvej 13, 8340 Malling)

Indcheckning lørdag kl. 8.00 Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest en time før den første klasse, man skal ride, begynder. Der vil blive afholdt ryttermøde lørdag morgen kl 9. Tjek ind efter 9 foregår i caféen i ridehallen. Tidspunkterne er vejledende – der lægges program og startlister på hjemmesiden ca. 1 uge inden. De endelige startlister kan ses på pladsen senest én time før klassens start.

OBS! Dette er et træningsstævne – både for Jer og for ASKAs stævneudvalg. Det er derfor ikke rangliste eller kvalificerende.

Der kræves ingen licens! Og der rides efter FIPO 2016.

Der afvikles A-finaler i klasser med min. 10 ekvipager, ellers er der præmieoverrækkelse umiddelbart efter klassen.

Stævneudvalget forbeholder sig retten til at aflyse ved for få deltagere.

Der udbydes følgende discipliner:

  • A-Flok (5-gængere)
  • B-Flok (4-gængere)
  • C-Flok – let voksenklasse
  • Ungrytterflok (18 år til og med 21 år)
  • Teenagerflok (14 år til og med 17 år)
  • Børneflok (til og med 13 år)
  • Gæðinga Tølt
  • T5 (Sportsklasse)
  • T4 (Sportsklasse)
  • T3 (Sportsklasse)

Det er muligt at tilmelde sig én Gæðingakeppni klasse og Gæðinga Tølt eller én sportsklasse pr. hest. Der bliver dømt af henholdsvis Gæðingakeppni dommer og sportsdommer.

Læs mere om ”Hvad man skal” i de forskellige klasser på ASKAs hjemmeside.

Husk at rytterens alder følger kalenderåret, og man derfor per automatik fylder år 1/1. Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte skal tilmelde sig opsætning/nedtagning af stævnet. Hvis vi er mange om at løfte opgaven, går det hurtigt og der er forplejning hertil. Ønsker man ikke at hjælpe, kan man frakøbe sig sin hjælpertjans. Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen. Der rides i indendørs 20x60 hal – opvarmning foregår udenfor på grusvej og udendørs bane – OBS der er ikke lyd udenfor.  

Tilmeldingen til stævnet sker via SPORTI tidligst fra den 10 april 2017 kl. 20:00. Der vil være først-til-mølle tilmelding, og når stævnet er fyldt op, vil tilmeldingen lukke. Der modtages IKKE tilmeldinger eller ændringer til stævnet efter den 01 juni 2017. Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, medmindre at dyrlægeerklæring kan fremvises. Det er tilladt at sælge pladsen til anden side. Husk at give arrangør besked, hvis pladsen mm. sælges! Hingste skal stå i boks. Ved evt. for sen tilmelding, pålægges et gebyr på 100 kr.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og opdateret hestepas. Vær opmærksom på, at vi ikke kan tillade at lade heste uden medicinsider i passet starte til stævnet. Hesten skal være vaccineret efter gældende regler! Hvis dette ikke er i orden, er vi nødt til at afvise ekvipagen ved check ind. Har du spørgsmål dertil, kontakt os gerne!

Priser:

  • Startgebyr kr. 275,- per ekvipage inkl. fold
  • Startgebyr IKKE medlemmer 375 per ekvipage inkl. fold
  • Boks inkl. strøelse kr. 275,- Husk at rydde boksen efter din hest, ellers koster det kr. 500,-

Mødested/startsted
Adresse: Starupvej 13, 8340 Malling, Danmark - [ se kort ]

17. juni 2017 - AFLYST

ASKA: Gæðingakeppni og Sport – træningsstævne

Tilmeldingsfrist: 01-06-2017, kl. 20:00

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.