Fjørdur: Svinefest med O-ridt

Lørdag den 9. september 2017

Så er Islandshesteklubben Fjördur igen klar med succesen SVINEFEST! I år har vi valgt at udvide begivenheden med et O-ridt inden festen.

Det hele løber af stablen den 9. september 2017 fra kl. 12.00 ved klubbens faciliteter på Skive Trav.

Information om O-ridt:

Der kan vælges mellem en kort rute på ca. 10 km, og en længere rute på ca. 20 km. Længden varierer efter hvor god man er til at finde poster. Der må rides i hold op til 5 ekvipager – skriv i kommentarfeltet, hvem du rider på hold med.

Prisen uanset rute er 100 kr. for medlemmer og 250 kr. for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer en fold, men hvis der ønskes boks, kan det tilkøbes ved siden af for 100 kr. Der er selvfølgelig præmier til vinderne på begge ruter!

Det er muligt at lade hestene overnatte gratis fra fredag til søndag, men dette er på eget ansvar, og man skal selv holde øje med hesten, hvad enten den står i boks eller på fold. Hvis man ikke er medlem af klubben, pålægges der et gebyr på 150 kr. pr. nat for brug af travbanens faciliteter.

Hingste SKAL stå på boks.

Information om SVINEFEST:

Svinefesten var jo en kæmpe succes sidste år, så vi gentager selvfølgelig i år! I år er prisen 425 kr., som inkluderer ikke mindre end buffet med helstegt pattegris og tilbehør, fri bar, musik, godt selskab! Når der er 40 tilmeldte bestiller vi live musik, som sidste år! – Dét kan virkelig sætte gang i festen.

Mødested/startsted

Skive Trav
Flyvej 2
7800 Skive
Danmark Vis på kort Navigér hertil