Hekla: Oktober Hyggestævne

Lørdag den 28. oktober 2017

Lokalklubben Hekla - afholder stævne for medlemmerne i ægte Halloweenånd… det bliver så (u)hyggeligt!

Stævnet afholdes på Hjallerup Engvej 1a, 9320 Hjallerup på 250 m. ovalbane.

Stævnet starter kl. 8.30, og check ind fra kl. 7.00. Der vil blive afholdt dommermøde kl. 08.00 og ryttermøde kl. 8.15 foran sekretariat.

Følgende klasser vil blive afviklet på ovalbanen (250m): T7, T6, T3, 4.5, 4.2, 5.2, 3gang og ”holdkonkurrence”.

I 3gang viser man tre gangarter efter eget ønske (skriv i bemærkning, hvilke gangarter I ønsker at ride).

Holdkonkurrencen: Man rider i hold af 2-4 ryttere, som man selv vælger. Der skal vises tølt, trav, skridt og galop. Rytterne bestemmer selv, hvem der viser hvad. Der gives en samlet bedømmelse. Husk at skrive i bemærkning hvem du er på hold med.

Der rides med flere på banen i alle klasser. Der rides ikke finaler, men de fem bedste seniorer OG de fem bedste Junior/Ungryttere i hver klasse præmieres.  Man er Junior/Ungrytter indtil 21 år inkl.

Tidsplan og deltagerliste vil være på hjemmesiden www.nihekla.dk i dagene op til stævnet. Startlister vil være hængt op på pladsen senest en time før klassens start.

Min. 30 deltagere og max 50 deltagere. Max 2 heste per rytter. Tilmeldingen åbner den 01. oktober kl. 18 og slutter den 14. oktober eller når, der ikke er flere pladser. Man tilmelder sig på SPORTI. Prisen er KUN 250 kr. per ekvipage + gebyr til sporti. Fold er inklusiv i startgebyret – husk redskaber til fold.

Tilmeldingen er bindende! Men man må gerne sælge sin plads. Der laves dog ikke ændringer efter d. 14. oktober.

Stævnet er et klubarrangement og det forventes, at alle giver en hånd med, i de klasser man ikke selv starter. Der skal speakes, tastes på pc, deles båndfarver ud, åbnes led, skrives for dommere mv. Skriv på tilmeldingen, hvor du ønsker at hjælpe! Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen.

Det er ikke nødvendigt med rytterlicens, da det er dygtige Heklamedlemmer, der kommer og bedømmer. Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og stamtavle. Vær opmærksom på, at vi ikke kan tillade at lade heste uden medicinsider i passet samt min. to basisvaccinationer at starte til stævnet. Hvis dette ikke er i orden, er vi nødt til at afvise ekvipagen ved check ind.

Ved spørgsmål, kan man kontakte stævneudvalget på staevne@nihekla.dk

Vi glæder os til et godt stævne!

Heklas Stævneudvalg

Mødested/startsted

Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil