Der er lukket for online tilmelding

Sidste frist var lørdag den 14. april 2018 kl. 18:00.

Hekla: Nordjysk Mesterskab i Gæðingakeppni 2018

28. - 29. april 2018

Tilkøb

Det er med stor glæde, at Hekla inviterer til Nordjysk Mesterskab i Gæðingakeppni. Stævnet afholdes på Heklas bane, Hjallerup Engvej 1a, 9320 Hjallerup den 28.-29. april og starter kl. 8:30. Indcheckning fredag mellem 18 og 20 og igen fra lørdag kl. 7.30. OBS: Banen kan have andre åbningstider fredag aften. Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest en time før den første klasse, man skal ride, begynder. Der vil blive afholdt ryttermøde lørdag kl. 8:15. Såfremt der er behov for det, vil der også blive afholdt ryttermøde søndag kl. 8.30.

Der udbydes følgende discipliner:

  • GDA (5-gængere)
  • GDB (4-gængere)
  • GDV - let voksenklasse, som ikke er kvalificerende til DM (kræver d-licens)
  • GDY (18 år til og med 21 år)
  • GDT (14 år til og med 17 år)
  • GDC (til og med 13 år)

Husk at rytterens alder følger kalenderåret, og man derfor per automatik fylder år 1/1. Der er plads til 110 ekvipager. Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte kan få tildelt en opgave efter behov under stævnet. Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen. Der rides på godkendt 300 m bane med passpor. Alle klasser undtaget GDV kræver min. BC-licens. Se mere på: www.islandshest.dk > Sport > Rytterlicens. Læs mere om stævneformen. Der rides efter gældende regler i ”FEIF Ruels and Regulations” samt ”Regler for stævneridning i Danmark”.

Tilmeldingen til stævnet starter via SPORTI den 2. marts 2018 kl. 18:00. Der vil være først-til-mølle tilmelding, og når stævnet er fyldt op, vil tilmeldingen lukke. Der modtages IKKE tilmeldinger eller ændringer til stævnet efter den 14. april 2018. Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding. Men det er tilladt at sælge pladsen til anden side indtil 14. april 2018- det er kun hest og rytter, der kan ændres - IKKE klassen. Husk at give arrangør besked, hvis pladsen mm. sælges!

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og opdateret hestepas. Vær opmærksom på, at vi ikke kan tillade at lade heste uden medicinsider i passet starte til stævnet. Hesten skal være vaccineret efter gældende regler! Hvis dette ikke er i orden, er vi nødt til at afvise ekvipagen ved check ind. Har du spørgsmål dertil, kontakt os gerne! Link til tro og love

Tidsplan kan ses på www.nihekla.dk senest d. 21. april. De endelige startlister kan ses på pladsen senest én time før klassens start. Der vil blive afholdt a-finaler for de klasser, hvor der er mindst 12 ekvipager.

Priser:

  • Startgebyr for medlemmer af Hekla er kr. 665,- per ekvipage inkl. fold
  • Startgebyr for ikke medlemmer af Hekla er kr. 765,- per ekvipage inkl. fold
  • Boks inkl. 1 pakke spåner kr. 850,- Husk at rydde boksen efter din hest, ellers koster det kr. 500,-
  • Tilkøb af ekstra spåner til boksen: 1 pakke spåner kr. 125,-
  • Camping uden el er gratis og foregår på Heklas areal.

Kvalifikationskrav til DM-Gæðingakeppni 2018:

B-flok (GDB) 8,000                  

A-flok (GDA) 7,850                  

Ungdomsflok (GDY) 7,900        

Teenageflok (GDT) 7,850

Børneflok (GDC) 7,800

Vi er også på Facebook https://www.facebook.com/events/150799728873131/

Mødested/startsted
Adresse: Hjallerup Engvej 1a, 9320 Hjallerup, Danmark - [ se kort ]

28. - 29. april 2018

Hekla: Nordjysk Mesterskab i Gæðingakeppni 2018

Tilmeldingsfrist: 14-04-2018, kl. 18:00

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.