Der er lukket for online tilmelding

Sidste frist var lørdag den 2. juni 2018 kl. 20:00.

Søen Rundt

Søndag den 3. juni 2018

Team Fuglebjerg Cykling inviterer hermed til årets traditionelle cykel "tour" »Søen Rundt«.  

Du kan vælge mellem disse 3 ruter:

- GUL 23 km: Familieruten med 157 højdemeter
- BLÅ 45 km: Den velkendte rundt om søen med 521 højdemeter
- RØD 95 km: Turen for de rigtig »seje« med 798 højdemeter  

95km ruten er tilrettelagt således, at du starter med en rundtur ad fortrinsvis småveje syd for Fuglebjerg, inden du atter krydser startområdet ved Fuglebjerg-Hallen og slutter af med den velkendte 45 km tur, der strækker sig omkring Tystrup-Bavelse Søerne.
Den gule familierute er lavet således du ikke kører på samme veje som de andre ruter, dette pga. sikkerhedsmæssige årsager.  

Der trækkes lod blandt de deltagende ryttere, om en masse sponserede præmier. Der bliver uddelt blomster til vinderne af de 3 ruter.
NYT: Der er medaljer til alle børn under 12 år der gennemfører en rute.  

Ruter, starttider og priser
23 km med start kl. 10.00. Pris kr. 30,-   
45 km med start kl. 09.50. Pris kr. 80,-   
95 km med start kl. 09.00. Pris kr. 135,- ved tilmelding TIL OG MED d. 25/5-18.
Ved forhåndstilmelding FRA OG MED d. 26/5 til og med d. 2/6 kl. 20.00 er prisen kr. 160,- - Ved tilmelding på dagen er prisen kr. 185,-  

Børn under 12 år, ifølge med voksne, deltager for halv pris.  
Tilmelding og betaling kan også ske fra kl. 8.00 på løbsdagen og indtil 15 min. før start.

Afhentning af chip og startnummer
Ved forhåndstilmelding før d. 25/5-2018, kan man hente chip og startnummer allerede dagen før, nemlig d. 2/6-2018 mellem kl. 15.00 og 18.00 på trekantsområdet overfor Fuglebjerg-Hallen (Byagervej 2, 4250 Fuglebjerg).

Alle forhåndstilmeldte kan afhente chip og startnummer på dagen fra kl. 7.00.  

Tidtagning med chip
SPORTI står for alt det tekniske omkring tidtagning, diplomer, resultatlister mv. Vi kører med engangschip, der skal sættes på højre side af hjelmen. Resultat for løbet kan ses umiddelbart derefter hos SPORTI eller på vores hjemmeside eller Facebook samt via email, hvis man er tilmeldt vores nyhedsbrev.

Der er tidsgrænse kl. 14.00 for at få registreret din sluttid, og dermed komme med på resultatlisten på vores hjemmeside og på SPORTIs resultatliste.  

Sikkerhed
Alle deltagere kører på eget ansvar og færdselsloven skal overholdes!
Team Fuglebjerg Cykling opfordrer alle deltagere til at benytte cykelhjelm.
Vi får igen i år motorcykel assistance på 95km ruten Vi får igen i år hjælp af BMW Race Marshalls til at afvikle 95 km ruten, dette gør vi for at højne sikkerheden gevaldigt og fordi der kommer flere og flere deltagere på denne attraktive rute i vores fantastiske natur.  

Nødtelefonnummer: 30 22 36 82 
Hvis der sker uheld på ruten som kræver lægehjælp, ambulance o.l.  

Nyhedsbrev
Du kan med fordel tilmelde sig vores nyhedsbrev og få en email når resultatlisten og diplomerne er klar. Tilmeld nyhedsbrev her.  

Depoter
Der er depot med sandwich og drikkelse ved Tystrup-Bavelse søerne for alle ruters vedkommende, og for 95km rutens vedkommende også halvvejs på ruten i Flemstofte kort før gennemkørsel i Fuglebjerg og startområdet inden Tystrup søerne skal rundes.  

Målområdet
I målområdet vil der være mulighed for at købe forskellige kolde og varme forfriskninger. Ønsker man et svalende brusebad efter strabadserne er der mulighed for at benytte Fuglebjerg-Hallens badefaciliteter.  

Vi glæder os til at se dig.
Venlige cykel hilsener fra Team Fuglebjerg Cykling

Mødested/startsted
Adresse: Trekantsområdet overfor Fuglebjerg-Hallen, Byagervej 2, 4250 Fuglebjerg, Danmark - [ se kort ]
Nærmere præcisering: Ved hjørnet af Byagervej og Kirkevej i Fuglebjerg.

3. juni 2018

Søen Rundt

Tilmeldingsfrist: 02-06-2018, kl. 20:00

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.