SÍÐA Temaaften: Longering i teori og praksis

Tirsdag den 16. januar 2018

I samarbejde med islandshesteklubben Sida  afholdes Teoriaften med Amalie Møller-San Pedro.

Temaaften: Longering i teori og Praksis

Hvordan bruger hesten sin krop korrekt i en longe? Hvordan skal man bruge sin egen krop når man longerer? Hvor stor betydning har mit kropssprog? Hvilke longeringshjælpemidler virker hvordan? Cavalettis? Longeringssystem? Rebgrime? Longetov? Boots? Cirkler? Hvad er godt til hvilke typer heste, hvor længe og hvordan?

Tirsdag d16 januar vil Amalie Møller-San Pedro gennemgå longering som træningsform. Først med en times Teori og video, herefter går vi ud i ridehuset og kikker på ”rigtige” heste, i forskellige longeringssituationer og med forskellige hjælpemidler.

Temaaftenen er til alle der gerne vil opbygge holdbarhed, god overlinje og grundstyrke på deres hest samt forbedre kommunikationen og samarbejdet. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og gå i dybden med forskellige hestetyper.

Foredragsholder:
Amalie Møller-San Pedro er en erfaren underviser og foredragsholder, hun er uddannet Gæðingakeppni dommer i 2013, Landsdommer i 2016 herudover har hun bland andet ligget nr. 1 på Den Danske Rangliste i A-flok og er Danmarks- og Nordiskmester i Ungdomsflok. I 2017 var hun i finale til istølt, World Tølt, Sjællandsmesterskaberne og Danmarksmesterskaberne. Amalie red i 2017 sit 10 Danmarksmesterskab. Hun har endvidere arbejdet hos Debelmose Isheste, Þjóðólfshagi, Export Hestar og Blessastöðum. Nu driver hun San Pedro Training i Nordsjælland på Bækkegården.

Formålet er at vi først og fremmest skal blive lidt klogere, men vi skal også være sociale og have det hyggeligt, så det bliver en aften hvor vi kombinerer alle tingene. Der vil blive serveret te, kaffe og kage.

Dato: D 16 januar 2018

Sted: Bækkegården, Bækkegårdsvej 4, 3200 Helsinge

Pris: 300 kr.

Tid: kl 18.00 varighed 2-3 timer.

Maks 20 deltagere!

Arrangørens kontaktinfo

Avlsforeningen Sida og Bækkegården


Mødested/startsted

Bækkegården
Bækkegårdsvej 4
3200 Helsinge
Danmark Vis på kort Navigér hertil